‘Borrowed Time’ fra det New York-baserede punkband er måske ikke et helt nyt track, men vi missede dem lidt i første omgang, og den nye smadder-video er en god grund til at hive det frem. Og ja, også ugens genudgivelse af gruppens stærke debutalbum ‘Light Up Gold’.
Læs anmeldelse: Parquet Courts ‘Light Up Gold’
Parquet Courts har som åndsfæller i de punkede kredse knytnæven hævet højt og guitaren skruet på fuld styrke.
Men hvor andre fokuserer på at spille med musklerne, har Parquet Courts valgt at søge deres udtryk i punkens rødder hvor præcision, spræl og ikke mindst sjov og ballade er selvsagte virkemiddeler. Line-uppet er traditionelt og lyrikken upoleret, men inde bag det støjende ydre gemmer sig fængende riff og poppede melodier, der bliver siddende i hukommelsen længe efter, at nummerets for korte to minutter og tredive sekunder er passeret.
Seneste Top Track: Peace ‘Wraith’