10 ting du ikke vidste om Kendrick Lamar

10 ting du ikke vidste om Kendrick Lamar

Torsdag indtager Kendrick Lamar Arena-scenen på Roskilde Festival. Lær Kendrick lidt bedre at kende her med 10 ting, du måske ikke vidste om Compton-rapperen.

1. Duckworth og K-dot
Ja, det hedder han altså: Kendrick Lamar Duckworth. Duckworth! Den Compton-fødte rapper valgte først det mere hiphoppede K-Dot som kunstnernavn, og det var faktisk som K-Dot, at han først vakte opmærksomhed. Han har lavet flere sange med The Game under aliasset og udgivet et helt mixtape, ‘C4’ i 2009, baseret på Lil Waynes ‘Carter III’. Rapperen har forklaret, at skiftet fra K-Dot til Kendrick Lamar markerede overgangen fra at være inspireret af andre rapperes stilarter til et unikt og personligt udtryk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kendrick Lamar ‘The Jig Is Up (Dump’n)’

2. Produktiv herre
Den nu 25-årige rapper debuterede med ‘Youngest Head Nigga in Charge’ i 2003. Siden kan han næppe have holdt mange pauser, og de seneste tre år har han udgivet et ekstremt godt album om året. For at gøre godt bedre smed rapperen desuden en stribe gratisnumre på nettet i kølvandet på sidste års ‘good kid, m.A.A.d city’, blandt andet det J. Cole-producerede banke-på-brystkassen-nummer ‘The Jig Is Up (Dump’n)’ og ‘The Heart Pt. 3’, en reflekterende historiefortælling.
3. Giftig røg
Kendrick Lamars tågede øjne skyldes, ifølge ham selv, en genetisk defekt og ikke for meget ‘røg’. Nummeret ‘H.O.C.’ fra 2010-pladen ‘O. D.’ handler om at være ‘high off contact’, altså passivt påvirket, mens han på ‘M.A.A.D City’ fra det nye album fortæller om, at der var kokain i hans første marijuana-møde: »Imagine if your first blunt had you foaming at the mouth«.

Kendrick Lamar feat. MC Eiht ‘M.A.A.D. City’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kendrick Lamar feat Dr. Dre ‘Compton’

4. Vestkyst-forbilleder
Kendrick har udtalt, at han ser sig selv i en traditionsrække fra Tupac til Snoop Dogg, Dr. Dre og The Game. Og kærligheden går begge veje. Snoop har sagt, at han elsker Kendrick Lamar, Dr. Dre har signet ham på sit pladeselskab, og The Game har endda døbt ham ‘vestkystens Nas’. De tre ældre rappere overrakte ham symbolsk titlen som ’konge af vestkysten’ til en koncert i 2011. Måske er det derfor, at Lamar på Dr. Dre-samarbejdet ‘Compton’ nu proklamerer: »This is King Kendrick Lamar!«
5. Tupacs spøgelse
Compton-rapperen kanaliserer ikke bare Tupacs ånd i sin musik, han har rent faktisk set ham i en vision. Ikke som hologram på Coachella, men i en halvt drømmende søvnparalyse-tilstand, hvor Kendrick så en silhuet af den legendariske rapper, der har været død i over halvandet årti. Hvad sagde Tupac så til Kendrick? »Keep doing what you’re doing. Don’t let my music die«.
6. Sorte hippier
Næsten alle rappere har et slæng, der forventer at få en bid af kagen, når klikens leder har succes. Men Lamars Black Hippy-crew er ikke det sædvanlige miskmask af gamle venner med tvivlsomt talent. Jay Rock, Schoolboy Q og Ab-Soul har alle stærke personligheder og unikke stemmer. Schoolboy Q og Ab-Soul udgav begge spændende plader sidste år. Især førstnævnte, oftest blot omtalt som ‘Q’, er ikke langt under Kendricks niveau og efter at være blevet imponeret af ‘good kid, m.A.A.d city’ har Q udtalt, at hans næste album må blive en klassiker for at overgå det.

Schoolboy Q ‘There He Go’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kendrick Lamar ‘Poetic Justice (Live i Saturday Night Live)

7. Poetisk retfærdighed
Efter at have været en del af Drakes turné sammen med blandt andre ASAP Rocky fik Kendrick et slags kort solonummer med på den canadiske rappers album ‘Take Care’. Nu gengælder Drake tjenesten på ‘Poetic Justice’, en sang der er opkaldt efter filmen med Janet Jackson og Tupac i hovedrollerne. Nummeret sampler endda Jacksons stemme.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kendrick Lamar & Lady Gaga ‘Bitch Don’t Kill My Vibe’

8. Gaga og Lamar
Et ok ukonventionelt makkerpar må man sige, men Lady Gaga ringede simpelthen til Kendrick og sagde, at hun kunne lide hans musik. Resten er måske ikke ligefrem historie endnu, men det kan jo stadig nå at blive det. De har indspillet tre sange sammen, som vi måske får lov til at høre en dag. Hvis folk tør. For da det rygtedes, at Gaga ville gæste på ‘good kid, m.A.A.d. city’, eksploderede diverse internetfora med vrede hiphoppurister, der var bange for, at Kendrick ville sælge ud. Gæstevokalen viste sig at være omkvædet på en tidlig version af ‘Bitch, Don’t Kill My Vibe’, og Gaga-udgaven er sidenhen dukket op på nettet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kendrick Lamar ‘Good Kid’

9. Gammeldags virkemidler
Både konceptalbummet og akronymet har været truede udtryksformer, men Kendrick reintroducerer begge. Akronymet ‘m.A.A.d.’ står for ‘My Angry Adolescence Divided’ og/eller ‘My Angel’s on Angel Dust’. Albumkonceptet er, at vi følger Kendrick (‘good kid’) gennem en opvækst i Comptons livsfarlige storbyvrimmel (‘mad city’). Der er mange filmiske dialogstumper, sideløbende historier og faktisk også en stort anlagt happy ending. Og nå ja, det hele skal vist forstås som en slags kortfilm, der foregår i år 2004. Det lyder lidt indviklet, men så kan man jo altid bare høre albummet og lade musikken tale for sig selv.
10. Polaroid fra virkeligheden
Polaroidbillederne på coveret af ‘good kid, m.A.A.d. city’ viser en ung Kendrick, hans forældre og hans mors varevogn, der også spiller en vigtig rolle på albummet: Det er den, som Lamar og hans slæng kører rundt i og laver ballade. Kendricks mor ringer og indtaler beskeder på hans telefonsvarer, og stemmen, man kan høre, er faktisk rapperens rigtige mor. Teksterne på billederne er i øvrigt skrevet af Schoolboy Q, som vi nu ved har en nydelig håndskrift.

Læs også: Her er 18 fede koncerter i februar

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af