18 koncerter du skal opleve i marts

Vi guider til de bedste koncerter i marts – fra hiphop-brag med Nas og Lil Wayne til rockudladninger serveret af The Men og Palma Violets.

Speaker Bite Me
1. marts, Koncertkirken

For ikke så få år tilbage var Speaker Bite Me et af de mest prominente navne på den danske undergrundsscene med deres fusion af støj- og avantgarde-rock, og ikke mindst de lyttervenlige melodilinjer, der satte bandet stort på landkortet. Meget vand er løbet under broen siden, men nu er er kvartetten tilbage med en enkelt koncert i Koncertkirken i forbindelse med festivalen Frost.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Speaker Bite Me live @ Soundvenue Up Close fra 2008

Colin Stetson + Synd & Skam
1. marts, Jazzhouse

Denne aften bydes der på Jazzhouse indenfor til vildskab, skrålende halse og en stærkt forvrænget saxofon. Det er den amerikanske saxofonist Colin Stetson, der blandt andet har turneret med så prominente navne som Arcade Fire og Bon Iver, der i aftenens anledning fusionerer med de danske kaosrockere i Synd & Skam til en omgang stærk tobak på det ellers normalt fredfyldte spillested.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Colin Stetson ‘Judges’ @ Q

CTM + The Late Great Fitzcarraldos
1. + 2. marts, Voxhall/Koncertkirken

Selv om tiderne er trange for den almene musiker, er den danske undergrund i fuld flor og flere spirer har fået deres gennembrud på såvel den danske som den udenlandske scene. Det er i hvert fald tilfældet med Cæcilie Trier, der nu under synonymet CTM serverer en omgang lækker og smådyster 80’er-soul. Sammen med The Late Great Fitzcarraldos svinger hun vejen forbi først Voxhall og derefter Koncertkirken i forbindelse med Frost.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

CTM ‘Jewel’ Crystal Castles
1. + 2. marts, Voxhall/Store Vega

Koncertåret 2013 er for alvor skudt i gang rundt om i landet og det cementeres endnu kraftigere her til marts, hvor canadiske Crystal Castles gæster vort fædrene land hele to gange. Crystals Castles udgav sidste år deres tredje album med den sigende titel ‘(III)’, der har fået god modtagelse og der er derfor al god grund til at forvente en fanatisk omgang smadret støjpop når amerikanerne gæster Vega og Voxhall. Duoen spiller forresten også på Roskilde Festival.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Crystal Castles ‘Sad Eyes’

Christopher Owens
2. marts, Jazzhouse

Jazzhouse bevæger sig for tiden indenfor meget mere end jazz, og et godt eksempel er i marts med bookingen af amerikanske Christopher Owens, som i bredere kredse nok er bedst kendt som forsanger for hendegangne Girls. Owens solodebut udkom i slutningen af sidste år, og vil man opleve en af nyere tids mest charmerende sangskrivere live er det bare med at dukke op.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Christopher Owens ‘Lysandre Session’

Metz
4. marts, Idealbar

Den canadiske trio Metz  lægger vejen forbi Ideal Bar med deres selvbetitlede debutalbum friskt i bagagen. Bandet excellerer i krydsfeltet mellem hardcore og punk, og inspirationen fra navne som The Jesus Lizard, Big Black og Public Image Ltd. er hørbar. Det er Metz’ første besøg på disse breddegrader, og at dømme ud fra diverse live-optagelser er der en hæsblæsende aften i vente.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Metz ‘Wet Blanket’ Ice Cream Cathedral
7. marts, Huset i Magstræde (den 8., 9. og 15. marts i Thisted, Aalborg og Aarhus)

Den debuterende dreampop-trio blev i januar udvalgt blandt de nye lovende kunstnere, man bør holde ekstra øje med i vores Breakin’ Sound 2013-liste. Deres debutalbum ’The Drowsy Kingdom’ udkommer 4. marts, og bare tre dage senere er der mulighed for at opleve bandets evner på de skrå brædder. Herefter følger en mini-tour i Danmark og ellers opvarmningstjanser for Fallulah.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ice Cream Cathedral ‘When You Depart’

Lil Wayne + Mac Miller & 2 Chainz
13. marts, Tap1

Den skuffelse, som nogen måske stadig husker, da Lil Wayne måtte aflyse sin koncert på Roskilde Festival i 2009 bliver der nu gjort bod på, da rapperen tager så prominente navne som Mac Miller og 2 Chainz med sig, når han gæster Tap1 i forbindelse med sin omfattende Europaturné. Det er rapperens første tour på europæisk jord, og der er derfor lagt op til noget af en undskyldning, der altså også byder på en vis hr. Miller, der kunne opleves Roskilde sidste år.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lil Wayne feat. ASAP Rocky & French Montana ‘Yellow Tape

The Raveonettes
13./14./15./16. marts, Train/Posten/Store Vega/Stundenterhuset

Sune og Sharin vender tilbage til Danmark på en miniturné, der bringer dem forbi landets fire største byer. I efteråret 2012 var de på en lignende tour og viste fin form, og der er således al mulig god grund til at skaffe sig billet til en koncert, som vil indeholde højdepunkter fra duoens efterhånden mere end ti år lange karriere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Raveonettes ‘Curse the Night’
Thulebasen + Ocean View
14. marts, Amager Bio

Der er lagt op til en rejse ud i de syrede luftlag, når Thulebasen udfolder deres legende og eksperimenterende sangstrukturer på Beta i anledning af musiksitet Undertoners ti-års fødselsdag. Bandet arbejder pt. på opfølgeren til debuten ’Gate 5’ fra 2011. Æren af at åbne ballet er tilfaldet de danske rockdrenge i Ocean View, der har debutalbummet ’No End’ fra 2012 på CV’et.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Thulebasen ‘Forever Grinning’

Lower + Less Win + Happy Hookers for Jesus
14. marts, Loppen

Samme aften som ovenstående er der ligeledes mulighed for at få luftet sin indre garagepunk-køter, når Loppen lægger scene til en dobbeltkoncert med Lower og Less Win. Lowers cocktail af no wave, postpunk og hardcore har allerede gjort dem til et navn værd at holde godt øje med, og her stiller de op med de ligeledes energiske og fandenivoldske Less Win.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lower ‘But There Has To Be More’

Veto
15. + 16. marts, Voxhall/Pumpehuset

Et af landets førende navne når det kommer til sammensmeltningen af rock og elektronisk musik lægger vejen forbi Aarhus og København. Troels Abrahamsen og co. er aktuelle med ep’en ’Point Break’, et format, bandet har sværget til på deres seneste to udgivelser. At Veto er et særdeles intenst bekendtskab på en livescene, har kvintetten bevist adskillige gange.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Veto ‘Battle’
Nas
16. marts, Train

En af hiphoppens helt store legender kommer til landet, når Nas i midten af måneden lander på Train i Aarhus. Rapperen har i snart to årtier været en storspiller på scenen, og selv om mange mener, at han stadig ikke har toppet debuten ‘Illmatic’ fra 1994, var sidste års ‘Life is Good’ en af årets helt store hiphop-udgivelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nas ‘I Know I Can’

The Men
21. marts, Stengade

De amerikanske rockknøse i The Men udsendte sidste år albummet ’Open Your Heart’ til rosende omtaler i de internationale medier, og nu barsler kvartetten med albummet ’New Moon’, der er på gaden lige om lidt. Glæd dig til at opleve de nye numre live på dansk grund for første gang, når Brooklyn-bandet indtager Stengade. Iøvrigt med blandt andre Less Win som opvarmning.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Men ‘Open Your Heart’ @ Pitchfork Music Festival 2012

Fallulah
22. + 30. marts, Store Vega/Voxhall

Fra den københavnske bygrænse Amager sprang sangerinden Fallulah i 2010 op med sin helt personlige kombination af balkan-inspirerede beats og poppens melodik og kom i 2011 på alles læber med titelnummeret ‘Out Of It’ til tv-serien ‘Lykke’. I år udsendte hun sit andet album ‘Escapism’, der fortsætter i samme dansable og vilde stil som førsteudspillet ‘The Black Cat Neighbourhood’, dog med flere rolige øjeblikke i pakken.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Falullah ‘Superfishyality’  Space Dimension Controller
30. marts, Culture Box

Der er lagt op til en solid omgang galaktisk funk, når det spacede electronica-fænomen Space Dimension Controller spiller op til fest på Culture Box. Bag navnet står Jack Hamil alias Mr. 8040. At vi befinder os i et regulært sci-fi-univers er tydeligt med titler som ’Flight of the Escape Vessels’, ’2257 AD og ’Welcome to the Microsector-50’, så er du til en rundtur ud i de fjerne musikalske galakser, så læg vejen forbi klubben i Indre By.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Space Dimension Controller ‘Electropod-250 Collision’

Schultz and Forever + Dangers of the Sea
30. marts, Koncerthuset (spiller også 21. marts på Posten, Odense)

Koncerthusets Studie 2 danner ramme om denne dobbeltkoncert med to af de mest lovende nye danske navne ud i indiefolk-genren. Dangers of the Sea, der tæller både medlemmer fra Efterklang og Saybia, er aktuelle med deres selvbetitlede debutalbum, der emmer af nordisk americana, og bag Schultz and Forever finder man den blot 18-årige Jonathan Schultz, som har vist mere end lovende takter med ep’en ‘Céline’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Schultz and Forever ‘Sociopathic Youth’

Palma Violets
31. marts, Beta

Der har altid været en umiskendelig lyd over de britiske rockbands. Palma Violets fortsætter nogenlunde i rækken, og med deres garagerockede lydunivers har de skudt sig igennem vækstlaget og ud på den anden side. Blandt andet takket være et utrolig stærkt live-ry, som nu kan opleves på Amagers Beta.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Palma Violets ‘Best of Friends’

Læs også: 12 ting du ikke vidste om Crystal Castles

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af