Jessie Ware ’Diamonds’ (Rihanna-cover)
Den engelske sangerinde Jessie Ware har netop optrådt i BBC Radio 1 Live Lounge, hvor hun sang sin version af Roskilde-aktuelle Rihannas hitsingle ’Diamonds’.
Der er tale om en noget mere intim udgave af nummeret end Rihannas egen version, der er domineret af tunge elektroniske beats. Wares smukke stemme bliver kun bakket op af en guitarist og en meget diskret trommeslager og backup-vokal, og resultatet er et elegant alternativ til originalen.
Læs også: Hør The xx’s bud på Beyoncés ’I Miss You’
Det er ikke første gang ’Diamonds’ bliver genfortolket. Blandt andre har Zola Jesus også givet sit bud på nummeret.
Genfortolkningen kommer desuden i kølvandet på (og i samme boldgade) som The xx’s stilfærdige cover af Beyoncés ‘Miss You’.