Video: Turboweekend laver Fleetwood Mac-cover

Turboweekend ‘Dreams’ (Fleetwood Mac cover)

Den stort opsatte Danmarksindsamling, der løber af staben i morgen fredag, har i dagene op til kastet mange projekter af forskellig art af sig. Flere af disse har haft musik som fokuspunkt og det nyeste på stammem kom i går til verden, da Turboweekend lagde vejen forbi Syddansk Universitet i Odense, hvor P3 i disse dage har opsat et eksternt studie, og opførte en cover-version af Fleetwood Macs evergreen, ‘Dreams’.

Nummeret skal ud over at skabe fokus på Danmarksindsamlingen også fungere som en del af fejringen af 50 års jubilæet for P3, hvor radiostationen har inviteret et antal danske kunstnere ind for at give deres bud på et populært nummer. Et nummer fra hvert af de sidste 50 år.

Læs også: Video: Tag i Vega med Turboweekend

Drengene i Turboweekend havde kastet deres kærlighed over Fleetwood Macs ‘Dreams’ fra 1977 og tilsat den en god del synthflader og drumpads, der klædte nummeret ganske godt. I hvert fald kunne radiovært Sara Bro kun få ordene »ståpels« over sine læber, efter at bandet havde klinget sidste toner af nummeret.

Se også Ane Trolles version af Gnarls Barkleys ‘Crazy’:

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af