Video: Brokes vilde ungdom

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Broke feat. Mø ‘Let The Youth Go Mad’

Alle voksne mennesker har engang været teenagere, og for de flestes vedkommende var det en tid præget med tvivl, fest og ikke mindst vildskab. Alle disse følelser er forsøgt indkapslet i den spritnye video fra danske Broke til nummeret med den passende titel ‘Let the Youth Go Mad’, der har ingen ringere end Mø som gæst.

Videoen viser en ung mand i sin yderste desperation over, hvad der højst sansyneligt er traumerne fra et kærestebrud. Der bliver danset, drukket, røget og slået lidt på tæven, alt i alt et ganske fortrinligt ungdomsdrama i al sin glans.

Læs anmeldelse: Broke ‘Lifestyle Mixtape’

Den unge vildskab kommer også til udtryk i musikken, hvor Brokes tordrende beats slanger sig op ad Møs yndige, men kraftfulde stemme. Nummeret stammer fra Brokes ‘Lifestyle Mixtape’ fra sidste år.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af