Dinosaur Jr. fortolker Phoenix

Knap har Phoenix sluppet deres nye single ‘Entertainment’ fra det kommende album ‘Bankrupt’, før en coverversion af sangen foreligger.

Og hvem er det så, som har kastet deres kærlighed over den velklingende og kinesisk-influerede popperle? Det er såmænd ingen ringere end de gamle støjrock-koryfæer Dinosaur Jr., hvis version du kan høre forneden.

Læs mere: Top Track: Phoenix Entertainment

I en skramlet rockproduktion og med J. Mascis’ karakteristiske drævende vokal og fuzz-ladede guitararbejde formår Dinosaur Jr. at få ‘Entertainment’ til næsten at lyde som deres egen sang.

Phoenix udsender deres nye album ‘Bankrupt’ 22. april, hvor originalversionen af ‘Entertainment’, der også har været Soundvenue Top Track, altså er at finde.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af