Her er påskens 15 fedeste fester

Påske er lig med fest – om du er til Yo Fok, udenlandske topnavne eller Cheff Records byder påskens 15 fedeste fester på noget for enhver smag.

Pinch ‘Croydon House’

Påskebas med OHOI! og Firehouse
Der er påskebas for alle pengene, når OHOI!-kollektivet og Firehouse går sammen om at lokal-launche Outlook i Kroatien, verdens største basfestival. Værterne er selv bag roret, men får også besøg af blandt andre TopGunn og tunge briter som Pinch og Chunky.

OHOI! og Firehouse præsenterer Outlook Festival Launch Party
Onsdag den 27. marts
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Free the Robots feat. Jessie Jones ‘Ophic’

WRAP hænger ud med Den Sorte Skole
I anledning af påsken har Rusts onsdagsklub WRAP slået sig sammen med Den Sorte Skole for at præsentere den amerikanske hiphop-producer Free the Robots, der blander masser af jazz og psych ind i sine produktioner. Med på sidelinjen er blandt andre Dokkedal og Emil Lange.

WRAP x Den Sorte Skole
Onsdag den 27. marts
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Firehouse er også tørstige
THRST er Bakkens nye torsdagsbarn og har indtil videre disket op med flotte bookinger og ditto fester. Påsken lader ikke til at blive nogen undtagelse, når de fire bagmænd/kvinder inviterer Firehouse-crewet forbi til at bestyre pulten med en gang digital dancehall.

THRST x Firehouse
Torsdag den 28. marts
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Kidd ’16’

Cheff Records fejrer højtiden
Når der er fest er drengene fra Cheff Records selvfølgelig også på pletten, og på torsdag præsenterer de på Hive i København deres helt eget Easter Bunny Bash. Blandt andet med live-optrædener fra Kidd og TopGunn og dj’s i form af Eloq og J.J. Wild.

Cheff Records Easter Bunny Bash
Torsdag den 28. marts
Hive, København K
Læs mere om festen på Facebook

Kim Hot feat. DeublEe ‘Køterfugl’

Kim Hot indtager Aarhus
Kim Hot aka Kongen af Hundige gør klar til at indtage Aarhus med køterrap og sjofle tekster i spandevis. Ægte undergrund, forstadsgangster og jeg skal komme efter dig. Dansk rap har aldrig lydt sådan her. Kim Hot spiller live, mens Mussedunk og Helmuth Kool vender plader aftenen igennem.

Kim Hot – Fremmedgjort i Aarhus!
Torsdag den 28. marts
Double Rainbow, Aarhus
Læs mere om festen på
Facebook

Psycho Candy
Klubben Psycho Candy fejrer selvfølgelig også påske, og starter ud i Dome of Visions på Krøyers Plads. Det er dog ikke nok for én aften, for der er afterparty med nogle af de samme optrædende senere på Kødbyens Jolene. Der sker masser af ting til begge fester, så smut ind på Facebook og læs mere.

Psycho Candy + efterfest
Torsdag den 28. marts
Læs mere om arrangementet i Dome of Visions HER
Læs mere om arrangementet på Jolene HER

Len Faki ‘Death by House’

Len Faki besøger Culture Box
Han er resident dj på en af verdens bedste klubber, Berghain i Berlin, og er berømt og berygtet for sine lange dj-sets, hvor han kan variere i stil. Forbered dig på en hel aften i tyskerens erfarne hænder fredag på Culture Box.

Culture Box x Len Faki
Fredag den 29. marts
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Rock’n’roll på Bakken
Der er rock på programmet, når Bakken først holder releasefest for Battle og Less Win (selvfølgelig med koncerter), efterfulgt af Disco Vortex afterparty, der blandt ander byder på dj’s som Emma Acs og Raw Power-drengene.

Battle + Less Win release x Disco Vortex afterparty
Fredag den 29. marts
Bakken, København V

Læs mere om festen på
Facebook

Mejlgade for Mangfoldighed varmer op
Aarhus’ kulturfestival Mejlgade for Mangfoldighed tager glæderne på forskud, og varmer allerede nu op til den rigtige festival i maj med to pre parties. Den første allerede på fredag på V58, hvor den elektroniske musik er i fokus med en bugnende line-up.

MFM Pre party 2013
Fredag den 29. marts
V58, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook

Tag til Mallorca i påsken
Skal du ikke udenlands i påsken, kan du på Vesterbro drømme dig til varmere steder for en enkelt aften. Klubaftenen Mallorca rykker nemlig ind på Jolene med en Beach Party edition, der nok skal sætte gang i dansegulvet og måske skabe lidt strandstemning.

Mallorca Beach Party edition
Fredag den 29. marts
Jolene, København V
Læs mere om festen på Facebook

Space Dimension Controller ‘You Can’t Have My Love’

Fremtidsfunk på Boxen
Space Dimension Controller er på sin helt egen elektroniske fremtidsfærd, og med udgivelser på det toneangivende pladeselskab R&S er briten fremme i skoene. Forvent masser af laser og masser af intergalaktisk fremtidsfunk lørdag på Culture Box.

Culture Box x Space Dimension Controller
Lørdag den 30. marts
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Natbaren styres af De Gyldne Damer
Der er piger bag pulten og rock i højttalerne, når Bremens Natbar på lørdag inviterer tøserne bag pulten, nemlig Cille og Offi, også kendt som kvinderne bag De Gyldne Damers Klub.

Natbar x De Gyldne Damers Klub
Lørdag den 30. marts
Bremen, København V
Læs mere om festen på Facebook

Den legendariske Keyboard Cat

Kattefest på Bakken
Hvad er bedre end katte i disse internettider? Umiddelbart ingenting. Lørdag har Bakken taget menneskets (næst)bedste ven til sig og holder en overdådig kattefest, hvor du kan blive malet med knurhår og det hele. Afsenderne hedder i dagens anledning Pelle Haleløs, Garfieloq, Emil Miave, DJ Er Du Kat Eller Hvad! – og med lidt fantasi kan du nok gætte dig til, hvem det er.

Kattefest
Lørdag den 30. marts
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Kom og red Yo Fok!
Strømregningen er løbet løbsk for Yo Fok, og hvis ikke studiet på Nørrebro skal lukke, skal der nogle penge i kassen. Derfor søndagens kæmpe velgørenhedsfest på Rust, der lokker med et røvrøstende line-up så overvældende, at det ville være synd kun at nævne noget af det her. Gå derfor på opdagelse via Facebook, og husk at komme og støtte den gode musiks fremtid.

Save Yo Fok
Søndag den 31. marts
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Kyle Hall Boiler Room-set

Culture Box runder påskeprogrammet af med stil
Hele påsken præsenterer Culture Box store internationale navne, og de runder højtiden af med stil, når Detroit house-megatalentet Kyle Hall ryster klubben sammen inden hverdagen igen er på programmet.

Integer #4 x Kyle Hall
Søndag den 31. marts
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Style Wise: 10 forårsklare kasketter

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af