Hør nye album fra Low og Suede

Om du er i humør til et skud energisk britpop eller en dosis afdæmpet rock skulle du være dækket ind, da de to garvede ensembler i henholdsvis Suede og Low netop har lagt deres kommende album ud til streaming hos NPR.

Amerikanske Low, anført af ægteparret Alan Sparhawk og Mimi Parker, er aktuelle med ‘The Invisible Way’, som er det 10. album fra slowcore-bandet fra Minnesota. Sidst Low gav lyd var med ‘C’mon’ fra 2011.

Suede er ligeledes tilbage efter en længere udgivelsespause med ‘Bloodsports’. Det er Brett Anderson og co.’s første album i 11 år og det sjette i rækken. Det er i øvrigt 20 år siden i år, at debutalbummet ‘Suede’ udkom.

Læs anmeldelse: Low ‘C’mon’

Begge album udkommer mandag den 18. marts, men kan du ikke vente så længe, kan du streame begge album via nedenstående links.

Hør Low ‘The Invisible Way’
HER.

Hør Suede ‘Bloodsports’ HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af