Zooey Deschanel er en travl dame – det samme gælder M. Ward. Alligevel er der blevet tid til et nyt album med det fælles projekt She & Him, hvis fjerde albumudgivelse ‘Volume 3’ (julealbummet ødelægger rækkefølgen) rammer butikkerne 13. maj.
Synes du, der er lang tid til maj, kan du dog glæde dig over, at første singleudspil fra det kommende album netop er landet. Du kan høre det spritnye track ’Never Wanted Your Love’ nederst på siden.
Læs anmeldelse: She & Him ‘Volume 2’
Hvis du elsker She & Him, vil du også elske den nye single, der er en melankolsk kærlighedssang på den hyggelige måde. Som altid er Deschanels vokal sød som sukker og bliver her akkompagneret af et væld at strygere.
Stilmæssigt er ’Never Wanted Your Love’ alt andet end up to date, men det er netop nummeret (og duoens) charme.
Hør She & Him ‘Never Wanted Your Love’: