Festivalnyt: Spot og Alive

Det regner ned i disse dage og ikke kun i den mest bogstavelige forstand. De danske festivaler føjer dagligt nye navne til foråret og sommerens programmer.

Spot Festival
Den aarhusianske Spot Festival har netop offentliggjort nogle af de sidste tilføjelser til årets line-up i smilets by. Danske Søren Løkke Juul, der går under navnet Indians, tager vejen forbi Spot med sin bittersøde, folkede synth, mens også Helsinki Poetry, Ocean View og Mont Oliver er blandt de nye navne. Se alle tilføjelserne HER.

Læs også: Öresundsfestival klar med fuldt program

Alive Festival
Den nordiske musik er stærkt repræsenteret i det nyeste kuld af navne, der lægger vejen forbi naturskønne Thy fra den 16. – 17. august. Den Sorte Skole, der snart udgiver deres længe ventede ‘Lektion #3′, tager Dark Matters’ visuals med. Norske Dråpe, der også kan opleves på året Roskilde Festival, er Norges nye støjpoppede håb og giver også koncert under Alive. Derudover er folkede Schultz and Forever og The Late Great Fitzcarraldos offentliggjort til programmet. Læs mere om festivalen HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af