Guide: Syv af de mest kontroversielle hiphop-sange gennem tiden

Hiphoppens sprog forandrer sig konstant, men indeholder næsten altid et element af overskridelse. Grænser krydses og konventioner angribes. Det er især det, der gør, at hiphop kan være så umiddelbar og potent. Vores skribent Kristian Karl ser nærmere på syv af historiens mest kontroversielle numre, der via sproget har angrebet grænserne for, hvad man kan og må sige.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. N.W.A. ‘Fuck tha Police’ (1988)
Den simple og hårde titel var både slogan og programerklæring – et verbalt frontalangreb mod hiphoppens første og største fjendebillede: Politiet.

Med N.W.A. var genren ‘gangsta rap’ født, men selv foretrak gruppen betegnelsen ‘reality rap’, fordi teksterne afspejlede en virkelighed, ikke en attitude. Rimene skildrer drab på politimænd, hvilket fik FBI til at advare mod N.W.A., men den primære følelse er magtesløshed og frustration.

At råbe »fuck tha police« var aggression født af desperation.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. 2 Live Crew ‘Me So Horny’ (1989)
Hvad kunne chokere USA mere end en sang om at myrde politimænd? Sex, selvfølgelig. Gangsta rap blev kritiseret og fordømt, men intet slår 2 Live Crews fest- og sexglade plade ‘Nasty As They Wanna Be’, det første album der af myndighederne blev decideret dømt for at være uanstændigt.

Konsekvensen var, at alle, der solgte ‘Nasty As They Wanna Be’, kunne arresteres. Efter at 2 Live Crew ankede dommen, blev de frikendt, og kontroverserne hjalp meget på salgstallene. Deres næste album hed ‘Banned in the USA’ – Bruce Springsteen tillod endda gruppen at sample ‘Born in the USA’ til titelnummeret.

2 Live Crew ‘Banned in the USA’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Body Count ‘Cop Killer’ (1992)
N.W.A. var kontroversielle nok til at komme i FBIs søgelys, men Body Count-frontmanden Ice-T tog anti-politi-retorikken et skridt videre med sin førstepersonsfortælling om politidrab. Selveste præsident Bush Sr. reagerede mod sangen, og det hele endte med, at albummet måtte genudgives uden det kontroversielle nummer.

Ice-T selv mente, at sangen var en fiktiv fortælling, og har blandt andet udtalt: »Hvis du tror, at jeg er en politimorder, så tror du også, David Bowie er en astronaut«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Dr. Dre feat. Snoop Dogg, Kurupt, Daz & Jewell ‘Bitches Ain’t Shit’ (1992)
Det sidste nummer fra Dr. Dres ‘The Chronic’ er et diss-nummer mod det tidligere N.W.A.-medlem Eazy-E, men nummeret huskes mest for omkvædets ord: »Bitches ain’t shit but hoes and tricks / lick on these nuts and suck the dick«. Linjerne referer eftersigende til Eazy-E, men også til gangsta rappens overordnede kvindesyn.

På nummeret var både 2 Live Crews relativt uskyldige sex-rim og hiphoppens legende diss-form intensiveret og mere beskidt, og et diss var ikke længere en udfordring, men et personligt angreb, mens rim om sex mere havde karakter af prostitution end af flirt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. 2Pac ‘Hit ‘Em Up’ (1996)
Tupac var impulsiv, paranoid og glimtvis genial, og hans legendariske Biggie-diss ‘Hit ‘Em Up’ forbandt hans sans for det selviscenesættende og teatralske (se bare videoen med dobbeltgængere af Biggie og Puffy) med et næsten manisk raseri.

Og så var der den meget personlige linje om Biggies kone: »I fucked your bitch, you fat motherfucker!« Mere brutalt kan man ikke sige det.

Biggie svarede i øvrigt igen med humor på Jay-Z-nummeret ‘Brooklyn’s Finest’: »If Faye had twins she’d probably have two Pacs / get it? Tu-pacs«. Med reference til rygterne om, at 2Pac måske/måske ikke havde haft sex med Biggies kone Faith Evans.

Jay-Z feat. Biggie Smalls ‘Brooklyn’s Finest’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Eminem ‘Kill You’ (2000)
Den hvide rapper fra Detroit introducerede en helt ny måde at overskride sproget på. Han har den samme morderiske vrede som N.W.A. eller 2Pac, men i stedet for at rette den mod et fjendebillede som andre rappere eller politiet, raser Eminem mod sin egen mor eller ekskone – begge på ‘Kill You’.

Hans tekster er et mærkeligt væv af personlige bekendelser, klassisk battlerap og gyseragtig horrorcore, og ‘Kill You’ fra ‘The Marshall Mathers LP’ gik for mange over grænsen med linjer som »Shut up slut, you’re causing too much chaos / Just bend over and take it like a slut, okay ma?«

Det er ekstremt grænseoverskridende og også provokerende – især når han introducerer karakteren Slim Shady, det berømte alter-ego, der hader alt og alle. Derudover har især hans udbrud rettet mod kvinder og homoseksuelle skabt kontroverser gennem tiden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Tyler, The Creator feat. Jasper & Taco ‘Bitch Suck Dick’ (2011)
Odd Future red på en gigantisk hypebølge i deres opstart. Den brogede flok teenagere fra Los Angeles havde skabt deres helt eget univers, hvor de regerede uden hensyn til andre, og det kunne man især høre i deres sprog. Fjender kunne »suck a dick«, og alle de ikke kunne lide var »faggots«.

De er klart Eminem-inspirerede i deres bizarre historiefortællingsstil, og deres chok-taktikker har også hentet ideer i Slim Shady-karakteren. Ligesom hos så mange andre rappere har det kontroversielle sprogbrug været et tveægget sværd. Dels har teksterne skabt opmærksomhed og interesse, og dermed været med til at skabe den store hype, men samtidig er de unge rappere tvunget til konstant at retfærdiggøre sig selv. Her har Tyler indtil videre brugt to taktikker:

Rationelt forsvar på nummeret ‘Rusty’: »Look at that article that says my subject matter is wrong / saying I hate gays even though Frank is on ten of my songs«, der refererer til Odd Future-vennen Frank Oceans seksualitet.

Eller yderligere provokation, som denne Twitter-hilsen til indiepop-søstrene Tegan and Sara, der kritiserede ham: »If Tegan And Sara Need Some Hard Dick, Hit Me Up!«

Læs også: Guide: Syv rappere Tyler, The Creator er inspireret af

Tyler, The Creator feat. Earl Sweatshirt & Domo Genesis ‘Rusty’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af