Her er ugens 10 fedeste fester

Slå dig blandt andet løs til Specktors-brag, Natbar, Kenton Slash Demon og ekstravagant ‘Spring Breakers’-fest.

‘Spring Breakers’-trailer

Spring break, bitches
Harmony Korines nye film ‘Spring Breakers’ er talk of the town. På torsdag vises den i forbindelse med CPH:PIX, og den slags kræver selvfølgelig et afterparty. Det bliver holdt på Fortunen, hvor en række dj’s, det nye Vice-magasin og køterrapperen Kim Hot vil sørge for aftenens underholdning.

‘Spring Breakers’ afterparty
Torsdag den 11. april
Fortunen, København K
Læs mere om festen på Facebook

Viceroy ‘Sunny Daze’

Summertime, all the time
Ovenstående er amerikanske Viceroys motto, og torsdag lægger produceren vejen forbi Rusts torsdagsklub Fokky. På med solbrillerne og dans løs til masser af solrig discohouse og tropiske remixes.

Fokky x Viceroy
Torsdag den 11. april
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Kenton Slash Demon ‘Daemon’

Kenton Slash Demon sætter ild til Boxen
Bag Seks & Roses-konceptet står Dóra Dúna og Sexy Lazer, der selvfølgelig selv er bag pulten fredag på Culture Box, mens de som hovednavn har inviteret den klubbede halvdel af When Saints Go Machine, også kendt som altid fantastiske Kenton Slash Demon.

Seks & Roses x Kenton Slash Demon
Fredag den 12. april
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Specktors ‘Kender rigtig mange // Høj 5’er’

Specktors-efterfest på Bakken
Specktors starter årets Fredagsrock-sæson i Tivoli, og fejrer koncerten med vild efterfest på Kødbyens Bakken. Det sker selvfølgelig med en lang række af raptruppens venner, blandt andre Eloq og radioværterne Pelle Peter og Nicholas Kawamura.

Specktors’ efterfest
Fredag den 12. april
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Ukendt Kunstner ‘Profetien’

Frostgun afterparty
Frostgun følger op på skisæsonens vilde fester med endnu en af slagsen, denne gang på dansk jord og uden sne. Det hele går ned på KB3 med et stort line-up af blandt andre Waqar, Eloq, Emil Lange og Oh! Boy.

Frostgun afterparty
Fredag den 12. april
KB3, København V
Læs mere om festen på Facebook

Psycho Candy har fødselsdag
I løbet af de seneste 12 måneder har Psycho Candy holdt ekstravagante fester, og er eftersigende både blevet smidt ud og lukket ind igen af værten Simons. Hele det sidste års udskejelser skal nu presses ind på en enkelt aften, når der fredag er fødselsdagsfest med blandt andre tyske Hugo Capablanca.

Et år med Psycho Candy
Fredag den 12. april
Simons, København K
Læs mere om festen på Facebook

Årets bar
Natbar blev for nyligt kåret til Årets Bar af Politiken, og efter i sidste uge at have fejret på behørig vis, virker det oplagt at vende tilbage til rødderne. Derfor er Jonas Hz og Muzzflash at finde bag pulten, og så hedder Facebook-eventen faktisk ‘Special Announcement’, hvad det så end dækker over.

Natbar
Lørdag den 13. april
Bremen, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Prosumer, Boiler Room-set

Tysk mekanik
Tyskerne er kendte for kvalitet, når det kommer til teknik og mekanik. Det er måske en tilsnigelse at relatere til landets endeløse strøm af techno- og house-stjerner, men ikke desto mindre får Culture Box igen besøg af netop dette, når Prosumer og Murat Tepeli kommer forbi København lørdag.

Culture Box x Prosumer + Murat Tepeli
Lørdag den 13. april
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Daniel Dexter ‘Today’

Indianerfest i Kødbyen
Programmet står på fredspiber, mohawks og stammedans, når Tipi igen indtager KB18 i Kødbyen, denne gang med tyske Daniel Dexter som toppen af kransekagen.

Tipi x Daniel Dexter
Lørdag den 13. april
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Johnny Osbourne ‘Buddy Bye’

Reggae til sin søndag
Kom med et smut til old school Jamaica, og så endda på en søndag. RubA’Dub får nemlig besøg af Johnny Osbourne, der havde sin storhedstid som reggae- og dancehall-sanger i 70’erne og midten af 80’erne.

RubA’Dub x Johnny Osbourne
Søndag den 14. april
Spillestedet Stengade, København N
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Se street style fra Soulland x Babar-reception

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af