Spot tilføjer forårsoverraskelser

Der er intet som lidt forårssol, der kan få det gode humør i vejret. Og netop det gode humør virker til at have bundfældet sig hos bookerne bag danske Spot Festival, der netop har offentliggjort tre danske hovednavne til festivalen den 3. og 4. maj.

Det drejer sig i denne omgang om Fallulah, Schultz and Forever og Flødeklinikken, der alle har sat deres præg på den danske musikscene med nye udgivelser i begyndelsen af 2013.

Læs også: Spot udvider programmet med film og interaktive medier

Fallulah udgav tidligere i år sit andet album, ‘Escapism’ der bød på mere af den balkan-poppede skuffe som også var sangerindens kendingsmærke, da hun skød til tops i 2011 med debuten ‘Black Cat Neighbourhood’. En udgivelse kom også fra unge Jonathan Schultz med ep’en ‘Céline’, der på smuk vis viste den dybde og elegance, den danske sangskriver besidder under Schultz and Forever-synonymet.

Herudover er hiphop-truppen Flødeklinikken altså også kommet på programmet, sammen med blandt andre Kristian Leth, Darling Don’t Dance og Boho Dancer.

Se alle dagens tilføjelser på Spots hjemmeside HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af