The Hives skylder The Cardigans 20 millioner

Det ser sort ud for svenske The Hives. Et svimlende beløb på 18,3 millioner svenske kroner inklusiv sagsomkostninger er, hvad bandet står til at skulle tilbagebetale landsmændene i The Cardigans, efter at der i går er blevet fældet dom over en sag, der har stået på de sidste tre år. Folkene bag The Hives har allerede anket sagen.

Det svenske internetmagasin, Sydsvenskan, beretter at de to bands fælles pladestudie og management, Tambourine Studios, i årene mellem 2002-2009 førte et lånesystem mellem flere af selskabets bands, hvor en grundig ransagning af selskabets regnskaber viste, at The Hives sammenlagt altså skyldte The Cardigans et tocifret millionbeløb.

Læs også: Lyt til The Hives nye single

Sydsvensken tolker dette som resultat af flere af medlemmerne i The Hives flamboyante livstil, hvor ferieophold og dyrtkøbte instrumenter skulle have lagt det ellers succesfulde band i store økonomiske vanskeligheder. Nu står bandet i betalingsstilstand, indtil beløbet er tilbagebetalt.

Et andet svensk nyhedssite, Festivalrykten, har talt med The Hives, der udtaler, at netop tilbagebetalingen er nærmest umulig, og hvis den ankede sag ikke går bedre, ser bandets fremtid sort ud.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af