Young Galaxy

’Shapeshifting’ var en velvalgt titel på Young Galaxys forrige album: Med hjælp fra den svenske producer Dan Lissvik transformerede Montreal-kvintetten deres lyd fra lettere lunken indierock til elegant electropop. Ikke overraskende forsøger bandet at gentage successen på deres fjerde album med Lissvik ved roret igen.

Førstesinglen ’Pretty Boy’ fortsætter hvor det forrige albums ’We Have Everything’ slap og slår fast, at bandet er uhyre leveringsdygtigt udi storladne men stilfulde popsange, der øjeblikkeligt burde få Coldplay til hyre dem som åbningsband. Den vellykkede forening af de euforiske synths og en momentært klagende violinfigur understøttes af teksten om et par, der føler sig isolerede og misforståede, men dog har hinanden. Også på ’Fall For You’ opnår bandet en effektfuld kontrast, her mellem de tropiske, bølgende beats og vokaler og de kolde, stikkende issyl-synthesizers – et resultat der sikkert vil appellere til dem, der måtte savne en mere tilgængelig udgave af The Knife.

Læs også: Top Track: Young Galaxy ‘Pretty Boy’

Tempoet sænkes på ’In Fire’ og ’Fever’, der begge smyger sig ind i øregangene med en sensualitet, man har skullet lede længe efter på Young Galaxys tidligere udgivelser. Samtidig er ’Ultramarine’ dog i mindre grad en sæt-dig-ned-og-lyt-plade. Vælger man denne tilgang, kan for eksempel det simple 90’er-keyboard på ’Out of the Gate Backwards’ eller sangerinde Catherine McCandless’ ensformige vers på ’Fever’ til tider virke nagende.

Albummet er velproduceret og rigt på detaljer fra start til slut, men som det øgede fokus på grooves og repetition indikerer, vil størstedelen af ’Ultramarine’ gøre sig endnu bedre på et dansegulv end i høretelefonerne.