Distortion afslører internationale basstjerner

Distortion afslører internationale basstjerner

Det er nogle ordentligt pakker Distortion endelig fyrer af, når de afslører nye navne til årets musikprogram. I dag er ingen undtagelse, da der er kommet hele 16 kunstnere på plakaten. En blanding af danske og internationale kunstnere, der hovedsageligt bevæger sig indenfor hiphop, reggae, dancehall og basmusik.

Til en start kan vi nævne, at der kommer fint besøg fra London, nærmere bestemt det toneangivende pladeselskab Hyperdub. Boss, dj og hyldet producer Kode9 kommer til København, og med sig tager han sågar også Cooly G og Scratcha DVA.

Læg hertil de vanvittige tyskere fra Schlachthofbronx og den amerikanske queer-rapper Le1f.

Læs også: Soundvenue og Rust holder Distortion-fest med stort line-up

Og så skal vi heller ikke glemme de danske navne. Cheff-drenge som TopGunn og Sukker Lyn, Pharfar og Firehouse Sound System, og også Ukendt Kunstner, der for nyligt udgav det fremragende album ‘Neonlys’.

Læs anmeldelse: Ukenst Kunster ‘Neonlys’

Distortion finder i år sted 29. maj til 2. juni.

De 16 nye navne på programmet:
Kode9 (England)
Cooly G (England)
Scratcha DVA (England)
Le1f (USA)
Dracula Lewis (Italien)
Sewn Leather (USA)
TopGunn (Danmark)
Pharfar (Danmark)
Firehouse Sound System (Danmark)
Ruba’dub Sound System (Danmark)
Ukendt Kunstner (Danmark)
Schlachthofbronx (Tyskland)
Emil Lange (Danmark)
Sukker Lyn (Danmark)
Dj Snake (Frankrig)
Stand High Sound System (Frankrig)

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af