Guide: Distortions 10 vildeste gadefester

Onsdag og torsdag står den fra klokken 16-22 på gadefester, når et utal af arrangører sørger for musik og løssluppenhed spredt ud over først Nørrebro og så Vesterbro. Udbuddet er svimlende, men her er vores bud på 10 gadefester, hvor den gode stemning synes garanteret.

Poolside ‘Slow Down’

Poolparty hos Pumpehuset
Der falder alligevel lidt Distortion-stjernestøv af til Indre By, når der indbydes til vaskeægte poolparty L.A. style hos Pumpehuset. Med til at sikre den solbeskinnede stemning kommer blandt andre discoelectro-duoen Poolside, der giver koncert om aftenen. Eventen arrangeres af Red Bull Studio Copenhagen og Bobkat Agency.

Cool in the Pool
Onsdag den 29. maj
Pumpehuset, København K
Læs mere på Facebook

Kenneth Bager ‘Sound of Swing’

Coma Club gadefest
Mød op på hjørnet af Egegade og Birkegade til fest og dans under træerne, når ekstravagante Coma Club byder op til sædvanlig sjov og ballade. Masser til ganen og med til at holde musikken i live står Kenneth Bager, Dr. Lyd, Søren K, Klub Hemmlig m.fl. Dress code er i uvanlig Coma-stil valgfri!

Coma Club
Onsdag den 29. maj
Hjørnet af Birkegade/Egegade, København N
Læs mere på Facebook

Terje Bakke ‘Ekaterinburg’

Fest med Adélie
Kom og fest med tøjbutikken Adélie i Guldbergsgade, der i samarbejde med LOS byder på et (specielt i gadefest-øjemed) overvældende elektronisk line-up. Det blandt andet med svenske Studio Barnhus, norske Terje Bakke samt den danske arrangør- og dj-duo Soup Kitchen, der udgøres af Mads Elsøe og Kristian Kjøller.

Los x Adélis Distortion Party
Onsdag den 29. maj
Guldbergsgade 20, København N
Læs mere på Facebook

fredag17RAW og Wicked blander blod
RAW og Wicked-bloggen har til dette års Distortion slået sig sammen og holder en gadefest ved Fælledvej 19 (mellem Skt. Hans torv og Nørrebrogade). Scenen udgøres af RAWs maskot, kassevognen Rawblaster: Et rullende diskotek som i anledning af Distortion har fået påmonteret ekstra top og bund. Rawblaster sørger via en 100.000 W generator for at levere dejlige, tunge toner.

Distortion x RAW x Wicked
Onsdag den 29. maj
Fælledvej 19 (mellem Skt Hans torv og Nørrebrogade)
Læs mere på Facebook
torsdag10Vektor battler Bulk på Dronning Louises Bro
På Dronning Louises Bro støder tilfytter-jyderne sammen med københavner-snobberne (med deres egne ord!). Mon ikke det bliver ganske (fysisk) fredeligt og festligt, når blandt andre Torsten Cordes, Andreas OK, Patrick og Søren Kinch mødes med Mads Rehl og Asmus Odsat? Der garanteres uppercut på EQ’en og nedtælling på fire-slaget. Medbring bokse- og/eller dansehandsker!

Vektor vs Bulk GadeBattleRave
Onsdag den 29. maj
Dronning Louises Bro
Læs mere på Facebook

Orgi-E ‘Singlepik’

Rust serverer hiphop på Guldbergsgade
Rust, Supreme og Soupanatural er tilbage med gadefest på Guldbergsgade. Festen begynder som alt andet kl.16, hvor Soupanatural byder op til sommerfest på gaden med liflige cocktails, mens der serveres hiphop via folk som Pede B, Orgie-E, Per Vers og DJ Noize. Efterfølgende og indenfor er der selvfølgelig Rust og Soundvenues officielle Distortion Afterparty med blandt Ukendt Kunstner og canadiske Ryan Hemsworth på plakaten.

Rust x Supreme x Soupanatural
Onsdag den 29. maj
Guldbergsgade 8, København N
Læs mere på Facebook

Mad Professor ‘Rasta Dub’

Gode vibes på Blågårds Plads
Det er vist ingen hemmelighed, at den københavnske dub- og reggaescene hører hjemme på Nørrebro. Det er der onsdag masser af på Blågårds Plads, og det er et yderst svedigt line-up der diskes op med i form af dub-legenden Mad Professor, Tue Track, Tudsegammelt, Kaka & EaggerStun, Jah Turban og Sky Juice with Friends. Eventen arrangeres af HEYDAY, Ølsnedkeren og Sky Juioce Regaae.

Blågårds Scenen
Onsdag den 29. maj
Blågårds Plads, København N
Læs mere på Facebook

TopGunn ‘Tilbud’

Hiphop til folket fra Drop Dead og DrozDaily
Drop Dead har i samarbejde med DrozDailySteezin-bloggen samlet et kraftigt hold, som giver fuld skrue under overskriften ’Hiphop til folket’. Oplev blandt andre Specktors, Ukendt Kunstner, Topgunn, Felix de Luca og Sigma.

Drop Dead x DrozDailySteezin x Distortion
Torsdag den 30. maj
Sønder Bouleward ved nr. 47
Læs mere på Facebook

Lulu Rouge feaet. Fanney Osk ‘Landscape of Love’

Fat Berri’s kaster block party
Torsdag skal der festes igennem på Vesterbro og med til at sørge for den ultimative ’block party’ har Fat Berri’s sikret et line-up som inkluderer Tue Track, Lulu Rouge, Simon Dokkedal, Waqar og Theodor Clausen.

Fat Berri’s official Distortion Block Party
Torsdag den 30. maj
Dybbølsgade
Læs mere på Facebook

Lucy Love ‘We Are the Stars’

Kæmpefest på Haderslevsgade
Så er festen for alvor rykket til Vesterbro, nærmere betegnet Høegs ved Haderslevgade og Ullerupgade. Øl til ganen, og til ørerne vil følgende og ganske bugnende line-up sørge for dunkende musik: Young, Wafande, Niklas, TopGunn, Rad, Lucy Love, TooMany LeftHands, Copenheavy, Jay Adams, The Frederik, Vild $mith, Wicked Soundsystem og SkinZ.

Høegs x Distortion
Torsdag den 30. maj
Haderslevsgade
Læs mere på Facebook

Læs også: Distortions 10 mest festlige musikoplevelser

 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af