Hør The Lonely Island og Solange på nyt hiphop-track

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Lonely Island feat. Solange ‘Semicolons’

The Lonely Island har tidligere annonceret, at de frem til udgivelsen af deres nye album vil slippe materiale på deres YouTube-kanal hver onsdag. Ugens nummer er ‘Semicolons’, hvor comedy-rapperne har slået pjalterne sammen med Solange. Og den yngre Knowles-søster leverer et yderst veloplagt omkvæd i nummeret, du kan høre (og synge med på) foroven.

Comedy-trioen, som desuden er kendt for deres medvirken i Saturday Night Live, opremser en lang række komiske rim, hvor både spækhuggeren Shamu, sitcom-kultfiguren Steve Urkel og Tysklands kansler Angela Merkel namedroppes via den såkaldte hashtag rap.

Læs mere: The Lonely Island får besøg af Solange, Justin og Pharrell

‘Semicolons’ vil være at finde på det kommende album, som selvfølgelig har fået titlen ‘The Wack Album’, der foruden Solange har en imponerende gæsteliste, som inkluderer Lady Gaga, Kendrick Lamar og Justin Timberlake.

‘The Wack Album’ lander 10. juni.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af