Kraftwerk lukker Orange Scene

Kraftwerk lukker Orange Scene

Som tidligere afsløret tilfalder det Vinnie Who æren at åbne Orange Scene på årets Roskilde Festival. Nu kan festivalen også løfte sløret for, hvem der lukker søndag aften under den ikoniske Canopy-teltdug.

Kraftwerk har netop på deres officielle Facebook-side annonnceret, at de spiller søndag aften med meddelelsen: »Vores 3D-show vil oplyse Roskilde Festivals Orange Scene søndag den 7. juli. Koncerten bliver den store finale på den otte dage lange festival«.

Læs også:
Vinnie Who åbner Orange Scene

Det bliver Kraftwerks anden koncert i festivalens historie. Sidst de gæstede Roskilde Festival var med en spektakulær koncert i 1998 på Arena, der dengang hed Grøn Scene. Mindre spektakulært bliver det næppe i år, hvor der udleveres 3D-briller til publikum, for at de kan få fuld udbytte af electro-legendernes specialdesignede lysshow, der på lydsiden vil blænde op for klassikere som ‘Autobahn’, ‘Das Modell’, ‘Die Roboter’ og ‘Radioaktivität’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af