These New Puritans ‘Fragment Two’

These New Puritans ‘Fragment Two’
Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. juni udgiver These New Puritans deres nye album ‘Field of Reeds’, som følger op på den tre år gamle forløber ‘Hidden’. Bandets tidligere store armbevægelser og ambitiøse tiltag er stadig intakte, dog umiddelbart i et mere subtilt leje i denne ombæring, hvilket kommer til udtryk i den nye single ‘Fragment Two’.

Læs anmeldelse: These New Puritans ‘Hidden’

Sangen indledes med en bærende pianofigur og udvikler sig gradvist herefter med Jack Barnetts varme stemme centralt i lydbilledet. Selv om kompositionen er forholdsvis enkel, fastholdes og pirres nysgerrigheden i det opfindsomme arrangement, som ‘Fragment Two’ er sammensat af. These New Puritans gør brug af et sofistikeret strygerensemble ligesom en ditto blæsersektion driver nummeret frem.

‘Fragment Two’ er en lille orkestral perle, der kalder både Radioheads ‘Pyramid Song’ og Patrick Wolf frem på nethinden, men nummeret fascinerer først og fremmest i kraft sin egen opfindsomhed, der lover godt for det kommende album fra englænderne.

Seneste Top Track: Bwoy De Bhajan ‘Global Aztec Civilisation’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af