Video: Disclosure bringer dig tættere på Gud

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Disclosure ‘When A Fire Starts To Burn’

De to engelske brødre Guy og Howard Lawrence, der sammen skaber yderst catchy garage-house under navnet Disclosure, er lige på trapperne med deres første fuldlængde, og har i den forbindelse sluppet en del nyt materiale den sidste tid, hvor vi senest er blevet præsenteret for singlen ’When A Fire Starts To Burn’. Det tunge track har nu også fået selskab af en video, det gør sit for at åbne house-musikkens muligheder op for brug under nye rammer.

Her har duoen taget trackets karakteristiske vokalsample og integreret den med en religiøs sydstatsprædiken. ’When A Fire Starts To Burn’ fungerer besynderligt nok utroligt godt som soundtrack til en religiøs ekstase.  Se den spirituelle video øverst på siden. Den indeholder både en kat og en slange.

Læs også: 15 album du skal glæde dig til i juni

Disclosures debutalbum ’Settle’, der selvfølgelig er på vores liste over album du skal glæde dig til, lander allerede 3. juni og indeholder gæsteoptrædener fra blandt andet London Grammar, Jamie Woon og AlunaGeorge.

På dansk jord kan duoen opleves til sommer, hvor de spiller på Roskilde Festival.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af