Video: Fest igennem med Mikal Cronin

Mikal Cronin ‘Change’

Fra sit andet soloalbum ’MCII’ er den fremadstormende californiske garagemusiker Mikal Cronin klar med en ny video til den fængende ‘Change’.

I videoen ses Cronin, der med sit band og sine lange lokker i fuld vigør giver den gas til en propfyldt og ekstatisk privatfest, mens en ensom outsider, der i bogstaveligste forstand er usynlig, kæmper for at skabe kontakt med sine jævnaldrende.

Læs anmeldelse: Mikal Cronin ‘MCII’

Som tempoet i ‘Change’ eskalerer, kulminerer billedsidens festligheder og vores usynlige helt ender selvfølgelig med at blive inkluderet i  fællesskabets ekstase over Cronins livsglade powerpop-udladning. Videoen, der er instrueret af Claire Marie Vogel, bliver således et fint lille eksempel på, hvordan musik kan og skal bringe folk sammen.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af