Det er fredag, weekend og næsten sommerferie for de fleste, så en lille forkælelse for vinterens hårde arbejde skal der være plads til. Den kommer i denne omgang direkte fra skotland i form af ikke bare en, men hele to nye numre fra Franz Ferdinand. ‘Right Action’ og ‘Love Illumination’ kan høres nedenfor.
Det har tidligere været offentliggjort her på siden, at skotterne er på vej med et nyt album, der har fået titlen ‘Right Thoughts, Right Words, Right Action’ og er på gaden 26. august.
Læs også: Franz Ferdinand klar med nyt album
Den ene af de nye singler, ‘Right Action’ er produceret af ingen ringere end Joe Goddard og Alexis Taylor fra landsmændende i Hot Chip. Fornemt besøg er det og såvidt rygtet lyder, skulle en del andre skikkelser fra det engelske musikmiljø sidde bag knapperne på det nye album fra Franz Ferdinand.
Sammen med dagens offentliggørelser har kvartetten også leaket en video fra produktionen af den nye plade, samt en række turnédatoer, deriblandt en bunke shows i Europa. Bandet har dog ikke endnu offentliggjort nogen dansk af slagsen.
Franz Ferdinand ‘Love Illuminati’
Franz Ferdinand ‘Right Action’
Franz Ferdinand ‘A Weekend In Glasgow’