Roskilde Festival: Disse dage spiller hovednavnene

Roskilde Festival: Disse dage spiller hovednavnene

Den endelige spilleplan offentliggøres først onsdag, men allerede i dag har Roskilde Festival via deres Facebook-side løftet sløret for, hvilke dage hovednavnene giver koncerter.

Torsdag åbner ballet med rock-bredsider ved Suicidal Tendencies og Slipknot samt sofistikeret hiphop og dansable eksperimenter af henholdsvis Kendrick Lamar og Animal Collective.

Læs også: Se spilleplanen for Roskilde Festivals opvarmningsdage

Fredag er der pop og elcetro på programmet i form af Rihanna og Simian Mobile Disco, mens den tunge rock leveres af Volbeat og Kreator. Og så er der hiphop til folket af Killer Mike.

Sidste uges helt store overraskelse, Metallica, er hovednavn lørdag, hvor også Sigur Rós, Kris Kristofferson og Chase & Status vil være at finde på spilleplanen.

Læs også: Roskilde Festival: Dem glæder redaktionen sig til at opleve

Som tidligere offentliggjort lukker Kraftwerk ned for årets festival søndag. De får på dagen blandt andet følgeskab af Queens of the Stone Age, Black Rebel Motorcycle Club og Miguel.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af