Bliv klar til Roskilde: Hør Rihannas 10 bedste sange

For en uge siden overhalede Rihanna Justin Bieber som den mest sete kunstner på Youtube med tæt på fire millarder views på sin kanal, hvilket cementerede hendes status som verdens pt. største popstjerne.

I næste uge indtager hun Orange Scene, og vi har derfor fået vores egen Rihanna-ekspert, Lasse Posborg Michelsen, til kronologisk at guide dig gennem Barbados-sangerindens 10 bedste numre, så du er helt klar til Roskildes store popbrag.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ’Pon de Replay’ (2005)
Rihannas første store hit og startskuddet på hendes karriere. En vellykket blanding af dancehall, Destiny’s Child og en Madonna-værdig Mr. DJ-henvendelse. Den rå Rihanna har stadig ikke vist sit ansigt, men den herligt pauseløse sang giver hendes umiskendelige energi frit løb.

Bedste sted i sangen:
De lækre håndklap, der smækker gennem hele nummeret, og som er simple nok til, at hele dansegulvet kan klappe med.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ’Umbrella’ (feat. Jay-Z) (2007)
Rihannas facon er pænt maksimalistisk, men på ’Umbrella’ viser hun sin smag for less is more. Produktionen er skrabet og ændrer sig kun sparsomt undervejs, og melodiens omdrejningspunkt kommer frem, når hun tungekysser med ordet »uhm-buh-rel-la« – mere skal der ikke til.

Det er en af den slags popsange, du føler, du allerede kender, første gang du hører den. Gennem det meste af sangen regner en lidt svagelig synth i baggrunden, der pænt viger for damens stålsatte attitude. Rihanna er så hot, forstås, at regnen fordamper, før den rammer.

Bedste sted i sangen:
Når hun dekonstruerer umbrella til ’ella’ og ’eh, eh’, og det lyder som om hun faktisk (stik imod hvad teksten siger) drukner langsomt i regnen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ’Don’t Stop the Music’ (2007)
Nummeret som viste, at Rihanna i 2007 var på vej ind på scenen som house-pop-dronning. Ingen har smidt hende af tronen siden.

Omkvædet lyder som noget fra 90’erne, mens det svært effektive Michael Jackson-lånte mantra »Mama-say, mama-sa, mama-ku-ssa« provokerende triller ind under dansegulvet.

Bedste sted i sangen:
Den lækre detalje ved at rytmen i »mama-ku-ssa« skifter hver anden gang, det synges.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ’Rude Boy’ (2009)
En af flere sange, hvor Rihanna udfordrer sin partner med en pågåenhed, der nok kunne give en del drenge præstationsangst: »C’mere rude boy, boy can you get it up? / C’mere rude boy, boy is you big enough?«

Den svenske producer-duo Stargate, som har produceret mange Rihanna-hits, står bag de melodiske synths, der med deres staccato-produktion giver et frækt modspil til det ellers tunge beat.

Bedste sted i sangen:
Sandsynligvis den irriterende afslappede intro, hvor drilagtige vokalsamples forbereder Rihannas flirtende udfordringer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ’Only Girl (In the World)’ (2010)
Et af Rihannas svedigste og mest pågående hits. I omkvædet hejser melodien sig krigerisk op i tonelejet, mens teksten næsten råbes ud med punktum mellem: »Make. Me. Feel.« (som for at undgå misforståelser).

Som sædvanlig er forskellen mellem bøn og ordre uklar hos Rihanna, og sangens hektiske fremdrift grænser til en næsten manisk angst: Hvis han ikke får hende til at føle sig som »the only girl in the world«, så kan hun i det mindste kompensere ved at lyde som om, hun er det.

Bedste sted i sangen:
Første omkvæd, der gentages tre gange: Først med synth, så med baldrende trommer og til sidst med det hårdtpumpede 4/4-beat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ’What’s My Name’ (feat. Drake) (2010)
Radiolyttere giver i gennemsnit en sang syv sekunder, inden de skifter kanal, hvis de ikke er tilfredse. Et usårligt hook er det eneste, der kan få dem til at blive. »Oh na na / what’s my name?« – behøver jeg sige mere?

Du hører det én gang, og det bor allerede dybt inde i din bevidsthed. Det transcenderer din øvrige smag og flytter simpelthen ind, om du vil det eller ej. Sjældent har en pop/hiphop-duet i øvrigt virket så overbevisende. Man tror på, at Drake ville være en pænt bedre kæreste for Rihanna end voldsmanden Chris Brown.

Bedste sted i sangen:
Den fjollede linje i omkvædet, hvor Rihanna skal til at forklare, hvorfor hun vil være sammen med Drake, men så dropper det igen: »Hey boy, I really wanna be with you / cause your just my type /Oh na na na na«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ’S&M’ (2010)
Pop er komplet overfladisk, ligesom huden der omgiver hele vores legeme. For Rihanna er popmusik derfor stedet, hvor ar og lyst sidder side om side. På ’S&M’ synger hun med lige dele smerte og begær i stemmen: Det ene øjeblik kælent og flirtende, det andet aggressivt og anstrengt.

Sangen er også struktureret derefter. Verset er en nøgtern bekendelse, mens overgangen »meet me in my boudoir« er den parodisk sexede killing, inden omkvædet går drastisk op i toneleje og viser blodige tænder. Til sidst står et vrængende ’S, M’ tilbage, mere henvendt til sangen selv end til publikum.

Bedste sted i sangen:
Andet vers hvor Rihanna med sin udtalelse af ordene »box« og »line« får geometrien til at virke som den mest indlysende disciplin at beskrive kærligheden med.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ’Man Down’ (2010)
I starten af Rihannas karriere var hun kendt for sine reggae-inspirerede sange, men hendes største reggae-hit er uden tvivl ’Man Down’, der først kom med ’Loud’-albummet. Hvilket drama af en sang!

Midt på Grand Central Station skyder hun en mand. Og teksten afslører ikke engang hvorfor (selv om videoen tilbyder en forklaring med en forudgående sexforbrydelse). De fleste af Rihannas tekster er fulde af tvivl, men sjældent fortrydelse. ’Man Down’ driver derimod af netop det – måske lige indtil det legende »rom-po-pa-pom« ruller ind, og man skimter den apatiske ligegyldighed, der lod fingeren affyre skuddet.

Bedste sted i sangen:
Den midlertidige følelse af at rytmens hastighed stiger ved begyndelsen af første vers, da Rihannas bekendelse skyller ind over en.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ’We Found Love’ (feat. Calvin Harris) (2011)
Pop eksperimenterer kun, hvis det kan betale sig på markedet, og det kan det sjældent. Popmusik stiller derfor sig selv den vanskelige opgave at skabe noget nyt i et ældgammelt skema. ’We Found Love’ er et stjerneeksempel på, hvordan det bør gøres. Kompositionen følger en fuldstændig forudsigelig struktur, men resultatet er en af årtiets mest euforiske sange: Synthesizerens skræmmende renhed, vokalens rå sårbarhed og droppets effektivitet.

Sangen viser, at EDM-tendensen i mainstream-musik ikke behøver være banal, selv om den absolut tilstræber simplicitet.

Bedste sted i sangen:
Sangens bro hvor hele problemet ved det fordømte forhold samles i én enkel, hjerteskærende sætning: »It’s the way I’m feeling / I just can’t deny«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ’Diamonds’ (2012)
Måske den eneste deciderede ballade her på listen. Ballader er jo fyldt med afklarede og modne følelser, som Rihanna grundlæggende er skeptisk overfor. På ’Diamonds’ er den søde fortælling derfor også forfulgt af en skyggeside, som for eksempel når linjen »when you hold me, I’m alive« i Rihannas version får en snert af den urovækkende, negative betydning: Hvis han giver slip, dør hun. Samtidig leverer hun sangens tvetydige metafor om kærlighed som en skinnende diamant med en næsten parodisk vrængende barnestemme.

Bedste sted i sangen:
Broen efter andet vers hvor violinerne i baggrunden synger oprevet og skæbnesvangert som koret i en græsk tragedie.

Læs også: Fem Roskilde-anbefalinger: Fløde og sjæl

 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af