Det er blevet tid til at gøre første halvdel af 2013 op. Vi starter med de bedste udenlandske album og tæller her ned fra 20.
Charli XCX ‘Nuclear Seasons’
20. Charli XCX ‘True Romance’
Opkaldt efter den Quentin Tarantino-skrevne kultfilm fra 1993 er Charli XCX’s debut en hyldest til årtiet for den dårlige smag. Creppet hår, huller i bukserne, og velskåret, sukkersød synthpop om kærlighedens op- og nedture. Var det ikke for Charlis fornemme sans for melodier og dystre undertoner ville det måske være for meget. Her er det bare svært ikke at holde af.
Mikal Cronin ‘Weight’
19. Mikal Cronin ‘MCII’
Jay Reatards død efterlod et altomsluttende tomrum i garagerocken. Men ingen konge uden tronarvinger, og Cronins andet album udstråler nok usårlige melodier og powerpoppet tæft til at bære faklen videre, om end i en mere sommerlig indpakning.
Mount Kimbie feat. King Krule ‘You Took Your Time’
18. Mount Kimbie ‘Cold Spring Fault Less Youth’
Fædrene af den i dag udvandede post-dubstep er (selvfølgelig) i dag alt andet end netop det. Duoen er blevet til fuldblods-opdagelsesrejsende i det elektroniske landskab, hvad enten globussen fører dem til klubben eller soveværelset. På deres andet album med mere fokus på mennesket, blandt andet via to fantastiske gæstetjanser fra King Krule.
Boards of Canada ‘Reach for the Dead’
17. Boards of Canada ‘Tomorrow’s Harvest’
Skotlands fortabte sønner bygger ikke videre på ’The Campfire Headphase’s vellydende og dvælende guitar-ambient, men går en mørkere IDM-tid i møde. Melodier og grooves svæver som en falk gennem et bjerglandskab: Falken afviger sjældent fra kursen, men oplever så uendeligt meget undervejs.
The Knife ‘A Tooth For An Eye’
16. The Knife ‘Shaking the Habitual’
Efter syv års pause vendte søskendeparret Dreijer tilbage med en mission. Væk er ’Deep Cuts’ naivitet og ’Silent Shouts’ træfsikre blanding af synthpop og techno, og den nådesløse erstatning kommer i form af et over 90 minutter langt kønsforvridende og sanseeksploderende elektronisk landskab, der i sin anti-pleasende ret er umuligt ikke at blive fascineret af.
Jon Hopkins ‘Open Eye Signal’
15. Jon Hopkins ‘Immunity’
Det kræver sit at tilføje sjæl til den golde techno. Jon Hopkins kan, og giver nattelivets byvandringer detaljer, piano og skift, så plottet aldrig er fastsat. Musik kroppen instinktivt vil danse til, men ikke må, fordi hjernen vil have det hele med.
Justin Timberlake feat. Jay-Z ‘Suit & Tie’
14. Justin Timberlake ‘The 20/20 Experience’
Det har været halvåret for comebacks, og Justin kunne selvfølgelig heller ikke lade være med at hive sin gamle partner Timbaland tilbage i rampelyset. Sammen kan de noget, når det kommer til groovy, slick og velproduceret pop med rødder i soul og r’n’b, der her gjorde sit for at overbevise befolkningen om, at prinsen var vendt tilbage en konge.
Matthew E. White ‘Will You Love Me’
13. Matthew E. White ‘Big Inner’
Bland ’Bamses Billedbog’ med Soul Train og du har 2013’s største og mest beskægge soul-bamse Matthew E. White, hvis debutalbum er spækket med blide og stort orkestrerede arrangementer, det er svært ikke at falde tilbage over.
Nick Cave and the Bad Seeds ‘We No Who U R’
12. Nick Cave and the Bad Seeds ‘Push the Sky Away’
En god vin bliver bedre med alderen, og det har længe stået klart, at Nick Cave er skåret en af ganske speciel drue. Her er den bidske stemning fra Grinderman lagt på porten, og sammen med Warren Ellis crooner Cave sig gennem filmiske nattestemninger med vanligt bid i pennen. En frisk fornyelse med en særegen eftersmag.
Parquet Courts ‘Borrowed Time’
11. Parquet Courts ‘Light Up Gold’
1-2-3, tag et tungt sug, bund din øl, og så kører vi. De slackede newyorkere fører arven fra hjembyens helte som Sonic Youth og Wire trygt videre, men gør ikke rockmusikken mere kompliceret end at hente en god tømmermændspizza. Og vi ved vist alle sammen udemærket, hvor godt sådan en smager.