Wu-Tang Clans 10 vigtigste numre

Klanen spiller på Vanguard-festivalen denne weekend, og i den anledning guider vi i kronologisk rækkefølge til de ti vigtigste udspil fra det famøse hiphopkollektiv.

1. ’Protect Ya Neck’
– fra ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’ (1993)

Det første Wu-Tang Clan-nummer nogensinde er et meget typisk for kollektivet – deres ekstremt usædvanlige lyd, slang og udseende er til stede fra første øjeblik. RZA har allerede udviklet sin mudrede, skæve og kung fu-film-samplende signaturlyd. Hans beat får lov til at køre i fire og et halvt minut, så alle klanmedlemmerne (udover Masta Killa der først blev medlem kort efter) skiftevis får lov til at slås med det.

Man fornemmer allerede, at Method Man er melodisk og karismatisk, mens Ghostface Killah og Raekwon har deres helt egen, unikke måde at virke ekstremt fortørnede på. Og så er der selvfølgelig Ol’ Dirty Bastard, der tordner og buldrer og slutter sit vers med linjen »bite my style / I’ll bite your motherfucking ass!«

Listen fortsætter på de følgende sider.

2. ’C.R.E.A.M.’
– fra ’Enter the Wu-Tang (36 Chambers)’ (1993)

New York-gruppens måske mest kendte nummer skiller sig ud fra resten af den klassiske albumdebut, ’Enter The Wu-Tang (36 Chambers)’, hvor det kommer umiddelbart efter de to meget ’Protect Ya Nack’-lignende karaterap-frontalangreb ’Da Mystery of Chessboxin’’ og ’Wu-Tang Clan Ain’t Nuthin ta Fuck Wit’’.

’C.R.E.A.M.’ står for ’Cash Rules Everything Around Me’, og når Method Man synger det nu legendariske omkvæd, kunne det lyde som et mantra. Men versene, af henholdsvis Raekwon og Inspectah Deck, er socialrealistiske ghettoskildringer, ikke materialistiske udsvævelser. RZA’s ukarakteristisk svævende, blide beat er bygget op omkring et klaversample, der siden er blevet berømt, ligesom Wu-Tangs slang for penge, cream, er gået over i normal hiphopsprogbrug.

3. ’Criminology’
– fra Raekwons ’Only Built 4 Cuban Linx’ (1995)

Efter Wu-Tangs første album fulgte overbevisende soloplader fra Ol’ Dirty Bastard og Method Man, der lød som forlængede versioner af lyden fra ’Enter The Wu-Tang (36 Chambers)’. Men den første helt store udvikling af Wu-Tang-lyden fandt sted med Raekwons ’Only Built 4 Cuban Linx’, som han lavede i tæt samarbejde med Ghostface Killah. De to rappere udviklede et helt nyt slangsprog, der blandede Wu-Tangs typiske kampsport-mystik med referencer til italienske mafiafamilier og kryptisk gadevisdom. Det hele blev rappet i en meget løs, frit-associerende rapstil.

Wu-Tang-medlemmer, der gæstede albummet, fik nye aliasser. RZA’s produktioner dyrkede en lyd, der var klarere og koldere, end de grumsede beats fra de foregående album. Han lavede en skræddersyet version af Wu-Tang-lyden, der virkede perfekt som underlægningsmusik til Ghostface og Raekwons paranoide crack rap-rim. ’Criminology’ er essensen af den nye Wu-lyd: Der er både et ominøst, hektisk beat, et ’Scarface’-sample og et af de bedste Ghostface-vers nogensinde.

4. ’Duel of the Iron Mic’
– fra GZA’s ’Liquid Swords’ (1995)

GZA havde allerede været ved at udgive et album, før han blev en del af Wu-Tang, og på en måde har han altid virket som en ældre onkel, der var ret langt fra unge galninge som ODB og Method Man eller excentrikere som Raekwon og Ghostface. GZA’s tilgang til rim er nøgtern, grundig og gennemarbejdet. Det handler konsekvent om kung fu, islamisk-inspireret mysticisme og skakmetaforer.

Hvis noget skulle kaldes en klassisk Wu-Tang-lyd, ville det være GZA. Hans soloalbum ’Liquid Swords’, der udkom få måneder efter Raekwons debut, er fejlfrit som en matematisk ligning. GZA har en aura som en ypperstpræst eller en skakmester – hans rim er uovervindelige, han er en formens mester. ’Duel of the Iron Mic’ er et samarbejde med Inspectah Deck og Masta Killa, nok de to Wu Tang-rappere der minder mest om GZA. De har også fokus på teknik og form, nogle gange på bekostning af karisma. Beatet er en klarere version af den tidlige Wu-lyd, og klaver-loopet er ikke langt fra ’Protect Ya Neck’-samplet. Og så indledes nummeret af et af de bedste kampsportfilm-samples i hele Wu-Tang Clan-kataloget.

5. ’Iron Maiden’
– fra Ghostface Killahs ’Ironman’ (1996)

Ghostface Killahs ’Ironman’ er det sidste i den første, gyldne bølge af Wu-Tang-soloplader. Ligesom ’Only Built 4 Cuban Linx’ er det næsten et fællesalbum med Raekwon, men hvor Raekwons debut skabte en kold, paranoid underverden, befolket af småkriminelle gangstere, er ’Ironman’ en slags blaxploitation-tegneseriefortælling fuld af relativt varme soul-samples og sort superhelte-mytologi.

Åbningsnummeret ’Iron Maiden’ er et af albummets mange højdepunkter. Al Green-samplet er en del varmere end noget fra ’Cuban Linx’, mens Ghostface og Raekwons meget løse og excentriske rimstil er på sit højeste. Raekwon: »Snatch Canadian cream with Scandinavians / Palladium style, play it like thirty-two Arabians«. Ghostface: »Tremendously obnoxious, no blotches / my telephone watch’ll leave bartenders topless«. Og så afsluttes nummeret af den tit undervurderede Cappadonna, der efter ’Ironman’ blev et slags hemmeligt tiende medlem i Wu-Tang.

6. ’Triumph’
– fra ’Wu-Tang Forever’ (1998)

»I bomb atomically / Socrates’ philosophies and hypothesis / can’t define how I be dropping these mockeries / lyrically perform armed robbery«. Inspectah Decks åbningsvers på ’Triumph’, førstesinglen fra det første Wu-Tang-album siden debuten i 1993, regnes ofte blandt de bedste nogensinde, men resten af klanen halter på ingen måde langt efter.

På klassisk Wu-Tang-manér er der intet omkvæd, kun et par passager hvor Ol’ Dirty Bastard får lov til at skeje ud (»The saga continues! Wu-Tang! Wu-Tang!«), ellers er nummeret et konstant og intenst angreb af skiftende stemmer. Produktionen er usædvanlig bombastisk for RZA, hvilket skulle vise sig at være retningsvisende for ’Wu-Tang Forever’-dobbeltalbummet, hvor lyden var en del større end tidligere.

7. ’Heaterz’
– fra ’Wu-Tang Forever’ (1998)

’Heaterz’ ligger sent på anden halvdel af ’Wu-Tang Forever’, og det var måske sidste gang, Wu-Tang virkelig lød uovervindelige. Beatet, lavet af RZA-protegeen True Master, er blandt de mest majestætiske Wu-Tang-beats overhovedet – det lyder mere som musik fra en blockbuster-film end som skramlet samurai-fægtning. Men det virker alligevel perfekt, især fordi reserverappere som U-God og Cappadonna leverer et par af karrierens bedste vers. U-God kalder sig en »sabre tooth tiger in the booth«, mens Cappadonna siger »peep my new gear, it’s different from yours / my style drop like jaws«.

’Wu-Tang Forever’ var et ujævnt album, og selv om mange af gruppens bedste numre er at finde på albummet, markerede det et vendepunkt. I tiden mellem kollektivets to første album producerede Wu-Tang Clan næsten udelukkende fantastiske album, der nu er kanoniserede klassikere. I tiden efter er sværdhuggene sløvere, og der begynder at opstå uro i lejren. På ’Forever’ kan man høre eksempler på klanens storhed, men man fornemmer også, at det er en sidste kraftpræstation, før forfaldet sætter ind.

8. ’Mighty Healthy’
– fra Ghostface Killahs ’Supreme Clientele’ (2000)

Efter ’Wu-Tang Forever’ så det hele ud til at gå i opløsning. Førhen stod RZA for stort set alle Wu-Tang-produktionerne, og medlemmerne gæstede altid hinandens plader. Det stoppede i tiden efter det store dobbeltalbum. Alligevel er mange af de efterfølgende album bedre end deres ry. RZA’s eksperimenter under navnet Bobby Digital er usædvanlig underholdende, mens Method Mans ’Tical 2000: Judgement Day’ opfinder en slags dommedagsdyrkende sci-fi-Wu-stil.

Alligevel var Ghostface den eneste, der for alvor kunne holde standarden fra midt-90’erne. På hans andet album, ’Supreme Clientele’, når det lyriske associationsspil nye højder. ’Mighty Healthy’ er albummets højdepunkt, og et af de få nyere numre der kan måle sig med fortidens succeser.

9. ’Protect Ya Neck (The Jump Off)’
– fra ’The W’ (2000)

’Gravel Pit’ var måske det større hit, men ’Protect Ya Neck (The Jump Off)’ er det bedste eksempel på Wu-Tang-lyden omkring ’The W’. Gruppens tredje album var igen præget af en skramlet og minimal lyd, ligesom debuten. De store, udsvævende konstruktioner fra ’Wu-Tang Forever’ var forsvundet. Til gengæld havde RZA tydeligvis fået lyst til at eksperimentere med sine beats.

’Protect Ya Neck (The Jump Off)’ sampler noget, der lyder som et dyrisk skrig og lægger det over et old school-break, blot for at ændre hele beatet når U-Gods vers starter. Det er typisk for senere tids RZA-produktioner, at de er utraditionelle og skæve, faktisk i så høj grad at det førte til en stor konflikt omkring 2007-albummet ’8 Diagrams’. Ghostface Killah og Raekwon brokkede sig over albummet, som de mente var mislykket, fordi RZA ikke holdt sig til den klassiske Wu-Tang-lyd.

10. ’House of Flying Daggers’
– fra Raekwons ’Only Built 4 Cuban Linx 2’ (2009)

Det er ikke fordi, at det sidste årti har været en totalkatastrofe for Wu-Tang Clan. Method Man lavede film, tv-serier og plader med Redman, Ghostface har konstant udgivet solide album, og RZA har været involveret i en håndfuld filmsoundtracks. Men det helt store værk udeblev – indtil Raekwon udgav opfølgeren til sin 14 år gamle debut.

Albummet genskaber på fantastisk vis stemningen fra 1995, og ligesom i de gyldne 90’er-dage er der Wu-Tang-gæsteoptrædener på næsten alle numrene. ’House of Flying Daggers’ er et hektisk, stormende Shaolin-angreb, som man ikke troede, klanen stadig havde i sig. Utroligt nok er det produceret af J Dilla, der åbenbart havde en vanvittig producer-samurai gemt i maven.

Læs også: Guide: New Yorks syv mest markante hiphop-crews gennem tiden

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af