Her er verdens bedst tjenende dj’s

Der er penge i at være dj, det er ingen hemmelighed. Alligevel er det nogle svimlende beløb, som forretningsmagasinet Forbes kan afsløre på deres årlige liste over de seneste 12 måneders bedst tjenende elektroniske kunstnere.

Det skal dog siges, at listen gøres op af indtægter fra live-shows, merchandise og musiksalg, og listens nummer et, Calvin Harris, har for eksempel også hevet en god skilling på at producere for andre kunstnere.

Læs også: Diplo og Major Lazer besøger Danmark til november

På listen finder man også Diplo samt alt godt fra EDM-verdenen, mens wild cardet uden tvivl er DJ Pauly D, der oprindeligt blev kendt som deltager i reality-showet ‘Jersey Shore’.

1. Calvin Harris $46 millioner
2. Tiësto $32 millioner
3. David Guetta $30 millioner
4. Swedish House Mafia $25 millioner
5. deadmau5 $21 millioner
6. Avicii $20 millioner
7. Afrojack $18 millioner
8. Armin van Buuren $17 millioner
9. Skrillex $16 millioner
9. Kaskade $16 millioner
11. Steve Aoki $14 millioner
12. DJ Pauly D $13 millioner
12. Diplo $13 millioner

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af