P3 holder fødselsdagsfest med Trentemøller, Kashmir og Sort Sol

P3 holder fødselsdagsfest med Trentemøller, Kashmir og Sort Sol

50 år er en flot alder, og i 2013 er det præcis et halvt århundrede siden, at P3 sendte for første gang.

Det bliver fejret på behørig vis, når radiokanalen den 7. september åbner dørene til en minifestival på Trekroner Fortet i Øresund. Musikfesten strækker sig fra kl. 16-00 og vil byde på tre scener: En til større navne, der har haft særlig betydning for P3, én til unplugged musik og én med fest serveret af Le Gammeltoft.

Programmet byder på et hav af stærke navne som Kashmir, Sort Sol, Marie Key samt Trentemøller, der senest viste god form på sommerens NorthSide.

Læs anmeldelse: Trentemøller på NorthSide

Herudover er der også mere friske navne som Ukendt Kunstner, The Eclectic Moniker og Panamah på plakaten.

P3 sender direkte fra fødselsdagen, men der vil også blive sat 1.000 billetter til salg til en pris af 320 kroner. Billetter kan erhverves via Billetlugen fra onsdag den 7. august kl. 13.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af