Guide: Trentemøllers stærke gæsteliste

Trentemøllers nye album ‘Lost’ er beriget med hele syv forskellige vokalister, nogle af dem danskerens idoler, som han med tiden er kommet i kontakt med. Her fortæller han om gæstelisten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Mimi Parker fra Low
– synger på ‘The Dream’

»Low er et af mine absolut yndlingsbands, og jeg havde Mimi Parkers stemme i baghovedet, da jeg skrev musikken til nummeret. At Mimi og Alan Sparhawk så elskede det, og Mimi lavede den smukkeste vokal var nok det største øjeblik for mig i arbejdet med denne plade. Hendes stemme rummer så megen dybde og følelse uden nogensinde at blive forceret eller banal, og det synes jeg kommer til udtryk på åbningsnummeret på pladen«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Jana Hunter fra Lower Dens
– synger på ‘Gravity’

»’Brains’ med Lower Dens var sidste års bedste sang, synes jeg, og da bandet spurgte, om jeg ville remixe netop den, sagde jeg selvfølgelig ’ja’. Jeg havde allerede inden forelsket mig i bandet og især i Janas unikke stemme. En stemme der er helt hendes egen, meget personlig og som jeg ikke har hørt andre komme i nærheden af. Jeg elsker, at hendes register er så bredt, at det nogle gange kan være svært at høre, om det er en mand eller kvinde, der synger«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Marie Fisker
– synger på ‘Candy Tongue’

»En ligeså ærlig og unik stemme har Marie Fisker, som jeg har haft fornøjelse af at have med på min forrige og nye plade (og ikke mindst i mit band på vokal og guitar). Jeg er vild med Maries dybe, insisterende og udtryksfulde vokal. Marie er en af de mest talentfulde sangerinder vi har i Skandinavien, og det er virkelig en ære at få lov til at opleve hende både på scenen og i studiet. Og så er jeg vild med, hvad hendes stemme kan i de mere uptempo numre. De klæder hende«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Jonny Pierce fra The Drums
– synger på ‘Never Stop Running’

»Jeg er ret glad for The Drums’ debutalbum og især nummeret ‘Let’s Go Surfin’, så da jeg mødte Jonny inden deres koncert i København, talte vi om at lave noget sammen en dag. Jonnys stemme har noget opløftende og samtidigt melankolsk over sig. Netop den blanding var det jeg var ude efter til nummeret ‘Never Stop Running’ der blev min første single«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Ghost Society
– synger på ‘River of Life’

»Jeg stiftede bekendtskab med Ghost Society, da de udsendte deres debutalbum i 2010. Lige dele engelsk 90’er-indieinspiration og gode melodier tilsat Tobias og Saras tostemmige vokaler passede perfekt til et nummer, jeg havde skrevet til pladen. I begyndelsen tænkte jeg det egentlig som et instrumentalnummer, men fandt ud af, at det også kunne fungere, endda endnu bedre, med de lidt shoegaze-drømmende vokaler som er Ghost Societys varemærke«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Kazu Makino fra Blonde Redhead
– synger på ‘Come Undone’

»Blonde Redhead har lige siden deres første album været et af mine absolut yndlingsbands. Deres skæve og til tider dramatiske melodier, der snor sig ind og ud af hinanden, blandet med Kazus på ene side lidt spinkle, men meget personlige stemme var indlysende til et nummer, jeg havde skrevet. Så det var en stor oplevelse at arbejde med hende og høre hendes stemme indgå helt naturligt i mit univers«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Sune Wagner
– synger på ‘Deceive’

»Raveonettes!  Endnu et af mine all time favorite-bands, og så er de oven i købet danske. De fire meget enkle strofer, som faktisk udgør vokalen, lavede Sune egentlig til et helt andet nummer til min forrige plade, men jeg syntes, det lød lidt for meget som ren Raveonettes, og det var jo ikke meningen. Så jeg stødte på optagelsen igen på en af mine harddiske, cuttede den lidt op og smed den ovenpå et nyt nummer med en mere clubbet lyd. Så skete der pludselig noget, som virkede ret cool og som gav en helt ny sound«.

Læs stort interview med Trentemøller i det nyeste Soundvenue.

Læs anmeldelse: Trentemøller ‘Lost’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af