Her er 20 koncerter du skal opleve i oktober

Koncertkalenderen flyder over af tilbud i oktober. Her er vores bud på de 20 bedste af slagsen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Macklemore
1. oktober, Tap1

Hvem kan snart ikke synge med på linjerne »I’m gonna pop some tags / only got twenty dollars in my pocket /I’m, I’m, I’m hunting, looking for a come up / this is fucking awesome«? Tap1 kommer til at skælve under fællesangen til megahittet ‘Thrift Shop’, når Macklemore indtager scenen sammen kumpanen Ryan Lewis. I modsætning til de fleste af Macklemores mere hårdkogte hiphop-kollegaer kan man forvente et anderledes tekstunivers fra debutalbummet ‘The Heist’, hvis politisk korrekte budskaber har delt vandene omkring den dog ekstremt populære rapper.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

When Saints Go Machine
3.-18. oktober, Danmarksturné

Har man én gang oplevet When Saints Go Machine på en scene, vil det med garanti medføre et afhængighedsproblem. Som deres seneste plade ‘Infinity Pools’ så eftertrykkeligt udtrykker, gør den danske gruppe tingene på deres egen måde, hvilket bestemt også gør sig gældende, når de optræder live. For når først forsanger Nikolaj Vonsilds gåsehudsfremkaldende vokal smelter sammen med den udforskende elektroniske pop, har vi tale om en totaloplevelse

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Under Byen
3. oktober, Københavns Museum + 4. oktober, Kvindemuseet, Aarhus

Bedst som man troede, at Under Byen var gået under jorden, popper det aarhusianske orkester op ud af ingenting, klar til at fortrylle publikum med deres særegne dansksprogede tekster, fyldige instrumentering og Henriette Sennenvaldts unikke vokal. Anledningen: Det nye live-album ‘Protokol’, der udkommer den 8. oktober.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Eclectic Moniker
4.-31. oktober, Danmarksturné

Syvmandsorkesteret brød igennem den danske lydmur med deres calypsorytmer og eksotiske lydunivers, og efter alt at dømme har truppen også vundet indpas som et sprudlende live-orkester. Derfor kan du med god grund iføre dig ferieskjorten og udskyde gråvejrshumøret, når de humørfyldte drenge kaster sig i tourbussen med deres friske plade ‘Continents’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Baby In Vain
4. oktober, Pumpehuset

Man kan kun kalde det en overvældende sej konstellation. Tre piger, der spiller garage- og stenerrock for fuld smadder er ikke hverdagskost på den danske musikscene, men det rykker – specielt live. Det slog Baby In Vain fast med syvtommersøm, da de tordnede igennem med deres knastørre guitarstøj og hæse vokaler i et tætpakket Pavillion Junior-telt på årets Roskilde Festival.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

James Blake
6. oktober, Falconer Salen

Det skar i hjertet at høre tonerne fra ‘Retrograde’ fra en mand, der lige havde svedt igennem fire lag tøj søndag eftermiddag på Orange Scene, hvor den sagte brite optrådte i bagende sol på det mest utaknemmelige tidspunkt af alle. Heldigvis for Blake – og for publikum – får han nu lov til at udfolde sig i sit rette mørke element, der kommer til at byde på dyb dub og melankoli i verdensklasse, når han indtager Falconer Salen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Waxahatchee + Swearin’
8. oktober, Stengade

Det er fuldstændig uden omsvøb, når Katie Crutchfield aka Waxahatchee går på scenen. Den kompromisløse sangskriver genkalder 90’er-ikoner som Kim Deal og Liz Phair og rammer med sin fængende og længselsfulde lyrik de fleste lige dér, hvor det gør ondt. Opvarmningen byder på punk fra Swearin’, som frontes af Katies tvillingesøster Allison og også har en solid 90’er-alt.rock-ting kørende.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Deptford Goth
9. oktober, Ideal Bar

Han henrykte anmeldere med sit smukke og inderlige debutalbum ‘Life After Defo’, der musikalsk lægger sig i spændingsfeltet mellem James Blake og The xx. Nu lægger Daniel Woolhouse vejen forbi Ideal Bar med sin introverte electronica, hvor han i et virvar af synth og ekkovokaler vil spille sit glimrende album fra ende til anden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Daedelus + Bwoy de Bhajan
11. oktober, Pumpehuset

Glæd dig til en aften, hvor absolut alt kan ske. For når den improvisatoriske producer Daedelus indtager scenen i Pumpehuset, er der ingen regler, der gør sig gældende. Lige så eksperimenterede som hans live-optrædener er, ligeså legesyg er hans musikalske univers, der bevæger sig mellem skæve hiphop-beats og psykedelisk electronica, senest vist på albummet ‘Drown Out’. Opvarmningen står det danske talent Bwoy de Bhajan og hans globale beats for.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Factory Floor
14. oktober, Lille Vega

Der bliver disket op med lækkerier for både øjne og ører, når den svært definerbare postpunk/electro/disco-gruppe Factory Floor indtager Lille Vega med deres længe ventede selvbetitlede debutalbum under armen. Festfyrværkeriet er nemlig som en del af CPH:DOX’s Audio:Visuals-koncertrække også ledsaget af live visuals af Dan Tombs.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Parquet Courts
18. oktober, Loppen

Parquet Courts siger ikke fuck dig direkte, men det gør deres fræsende musik, der er noget af det bedste og mest ildspåsættende slackerrock, vi har hørt i et godt stykke tid. Sidste års debutalbum ‘Light Up Gold’ var en vinder, og en ny ep er lige om hjørnet, så amerikanerne kommer med friskt materiale. Og så siger det næsten sig selv, at de slipper tøjlerne fuldstændigt live.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fleetwood Mac
18. oktober, Jyske Bank Boxen

»Never break the chain«. Fleetwood Mac er grundpensum for alle fans en god, gammeldags pop med rødder i stoffer og uhelbredelige bandintriger, så der er nostalgi i lange baner på højkant, når gruppen spiller alle de gode fra ‘Rumours’ og meget mere i Jyske Bank Boxen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kissaway Trail
18. oktober, Radar + 19. oktober, Rust

De odenseanske indie-helte er tilbage i fyrstelig god form på deres tredje album ’Breach,’ der dyrker et mere raffineret udtryk end dens to forgængere. Den ambitiøse gruppe indtager Radar i Aarhus og Rust i København over to dage, hvor du blandt andet kan synge med på knøsenes bydelshyldest ’Nørrebro’.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Julianna Barwick
19. oktober, Jazzhouse

Det bliver en betagende omgang, når amerikanske Julianna Barwick svinger vejen forbi Danmark med sine ambiente lydstrukturer, syngende strygere og vokale loops. Med sig har hun sin nyeste plade ’Nepenthe,’ der næsten ikke kan fremføres et mere oplagt sted end på det intime Jazzhouse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lil Wayne + Mac Miller
26. oktober, Tap1

I forbindelse med Lil Waynes første europæiske arena-tour, lægger den amerikanske megastjerne vejen forbi København, godt nok forsinket. Med på support har han den unge Mac Miller, der med sit nye album ’Watching Movies with the Sound Off’ for alvor har cementeret sin plads i branchen med en mere tåget tilgang til rappen.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mykki Blanco
26. oktober, Lille Vega

Queer-rapperen Mykki Blanco havde Roskilde Festival i sin hule hånd, da han hældte flamboyant attitude ud over publikum i sommer. Den 26. oktober er han tilbage i Danmark, hvor vi indædt satser på at få serveret fest af samme sprøde kaliber og meget gerne et længere set end Roskilde-koncertens 45 minutter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Agnes Obel
28. oktober, Det Kongelige Teater

Den folkekære Agnes Obel vender tilbage med sit andet album ’Aventine’ på mandag, og i den forbindelse drager den fine sangerinde med den gennemborende vokal på Europa-turné, der desværre kun kaster en enkelt koncert af sig i Danmark i denne omgang (hun kommer tilbage senere). Oplev hende i kontrollerede omgivelser på Det Kongelige Teater den 28. oktober.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mark Lanegan
29. oktober, Koncerthuset

Koncerthusets smukke omgivelser danner denne aften ramme om en aften i selskab med selveste Mark Lanegan. Den rutinerede musiker medbringer multi-instrumentalisten Duke Garwood, som han tidligere i år udgav albummet ’Black Pudding’ med, og der er derfor lagt i ovnen til en koncertoplevelse af den helt særegne slags med en moderne rocklegende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Chvrches
29. oktober, Lille Vega

Vi kårede i sin tid den skotske trio til Breakin’ Sound, og de har netop taget kegler med det fine debutalbum ’The Bones of What You Believe’. Om bandet også holder det høje niveau live,finder vi ud af den 29. oktober, hvor de rammer Lille Vega med synthspændte herligheder og melodiske hooks.

 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Quadron
30. og 31. oktober, Store Vega + 29. oktober og 1. november, Train

Vi er ikke de eneste, der sværger til den danske duo Quadron – det store udland hiver også gevaldigt i dem for tiden. I slutningen af oktober og starten af november har vi dem dog kort for os selv, når de disker op med soul på henholdsvis Vega i København og Train i Aarhus.

Læs også: Her er 18 album du skal glæde dig til i oktober

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af