Her er ugens 10 fedeste fester

Så er det igen blevet tid! Vi guider til de bedste fester ugen har at byde på.

Eaggerman flexer på Rust
Har du brug for et skud med reggae og dancehall, så er det med at lægge vejen forbi Rust onsdag aften, når Flex går ned med Eagger fra EaggerStunn bag pulten. Er det ikke nok, diskes der ligeledes op med festlige Dunza og Nøqle.

Flex x Eagger dj-set
Onsdag den 25. september
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebookbakken555Tørstig som en svensker
THRST bliver soundtracket til din torsdag, hvor det går ned på svenskermanér. Malmøs Systerkollektivet åbner posen for godter i solidt selskab med den lokale J. Cartel, Mad Spins Masif og den garvede Odense-festmager, Amin Safari.

THRST – The Malmø Edition
Torsdag den 26. september
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Djuma Soundsystem indtager Boxen
Det kan godt være, at Djuma Soundsystem har mistet en mand, men den tilbageværende Mikkas Skulstad kan sagtens holde festen kørende på egen hånd. På Culture Box smider han med alt fra tech-house til disco i selskab med Flip, Blagger og Martin Pilgaard.

Club Night with Djuma Soundsystem
Fredag den 27. september
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Kenton Slash Demon giver Harvey en lektion
Kenton Slasg Demon udgøres af halvdelen af When Saints Go Machine, og fredag spiller duoen weekenden ind med et dj-set på Kødbyens Harvey. Her vil lemmerne ligeledes kunne smides rundt til toner fra islandske Sexy Lazer.

Harvey x Kenton Slash Demon
Fredag den 27. september
Harvey, København V
Læs mere om festen på Facebook

Newbees Festival byder på talenter og fest
Den aarhusianske festival disker ikke blot op med det smukkeste fra den spirende, danske talentmasse i form af navne som Karl William, Baby In Vain og Sekuoia, de inviterer samtidig på afterparty både fredag/lørdag i samarbejde med musikbloggen Namunël.

Newbees Festival
Fredag/lørdag den 28.-29. september
Studenterhus Aarhus, Aarhus
Læs mere om arrangementet på Facebook

Cheff er de bedste
Glæd dig til en aften i selskab med de flabede drenge fra Nørrebro-pladeselskabet Cheff Records, som er kendt for at levere hæsblæsende og vilde live-performances. Med på scenen i Store Vega har de Raske Penge og Pato, og til efterfesten i Vega Lounge får crewet selskab af Karl William og djs Emil Lange & JJ Wild.  

Cheff Records på Vega
Fredag den 27. september
Store Vega + Vega Lounge
Læs mere på Vegas hjemmeside

NatbarMuzzle Flash og vennerne fyrer op for Natbar
Det kommer forhåbemtligt til at gå alvorligt ned, når Natbar åbner dørene for en aften proppet med glædespredende dansemusik fra resident Muzzle Flash, altimens han spiller med musklerne i selskab med sine endnu hemmelige gæste-dj’s/venner.

Natbar
Lørdag den 28. september
Bremen, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

RarenightsRare Nights rykker til København
Lørdag aften kommer Rare Nights til København efter eventet med fokus på elektroniske talenter tidligere har huseret i Roskilde. På Global vil du blive taget i hånden af blandt andre Andreas OK, Kasper Marott (live) samt duoen Marc og Mikkel til en solid omgang house.

Rare Nights #8
Lørdag den 28. september
Global, København N
Læs mere om festen på Facebook

Britisk baslegende kommer til byen
Der bliver disket op med elektroniske lækkerier, når britiske Jake Dunning rykker om bag dj-pulten på Culture Box, hvor han vil fyre op sit fyldige repertoire bestående af en yderst svedig kombination af bas og techno. Som Untold har Dunning i en håndfuld år været en af de vigtigste skikkelser på den britiske basscene både via egne udgivelser og arbejdet med pladeselskabet Hemlock Recordings.

Untold
Lørdag den 28. september
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook

Firehouse på din RubA’Dub
Er du ikke færdig med at feste? Så er det heldigt, at Stengade inviterer indenfor til endnu en omgang RubA’Dub. Her kan du starte søndagsfesten til fem timers nonstop dancehall fra Firehouse-crewet.

RubA’Dub Sundays x Firehouse Sound
Søndag den 29. september
Spillestedet Stengade, København N
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Hvem har råd til den største guldkæde? Her er listen over verdens 20 bedst tjenende rappere

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af