Jenny Wilson giver første koncert i to år i Danmark

Publikum var bestemt begejstrede, da Jenny Wilson i sidste uge havde premiere på sit nye kommende album ‘Demand the Impossible’ (ude den 4. november) på Ideal Bar i København.

Nu bliver der også mulighed for at høre svenskeren optræde med sangene live, da Wilson ekstraordinært optræder på Østre Gasværk den 11. november. Hendes første koncert i to år.

Læs også: Billeder og reaktioner fra Jenny Wilsons albumpremiere på Ideal Bar

Arrangementet er en del af CPH:DOXs AUDIO:VISUALS-koncertrække, hvorfor showet også får et visuelt sidestykke. Instruktøren Daniel Wirtberg lavede sidste år Wilson-kortfilmen ‘Beyond That Wasteland’, som bliver vist før koncerten, ligesom han står bag et filmisk backdrop, som undervejs skal understøtte musikken.

»Jeg valgte at spille på CPH:DOX, fordi de tilbød mig et fantastisk spillested. Og så det med det visuelle fokus. Det synes jeg passede mig rigtig godt lige nu. Og så elsker jeg at spille i København«, udtaler Wilson.

Læs også: Konkurrence: Vind billetter til Jenny Wilson på CPH:DOX

Jenny Wilson
11. november
Østre Gasværk, København Ø
Entré: 225 kr. (Billetter HER)

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af