Low fletter fingre med dybfølt Rihanna-ballade

Low fletter fingre med dybfølt Rihanna-ballade

Selv om den amerikanske gruppe siden 90’erne har været kendt for deres langsomme og minimalistiske kompositioner, så ville man ikke umiddelbart have gættet på, at det var Rihannas døsige og inderlige ‘Stay,’ de først ville give sig i kast med, hvis et moderne, slowtempo popnummer skulle fortolkes. Ikke desto mindre fremførte Low balladen under dette års Pitchfork Festival, og nu er det også muligt at nyde nummeret i en indspillet version. Du kan høre coveret forneden.

Læs også: Hør Rihannas 10 bedste sange 

Ægteparret Mimi Parker og Alan Sparhawk tilføjer nummeret et helt andet upoleret vokalharmonisk udtryk end den originale version, og det er åbenlyst vi har med to stemmer at gøre, der kender hinandens styrker og svagheder umanérligt godt. En ægthed man godt kan savne i Rihannas ellers fremragende pophymne, hvor tekstleveringen og intensiteten mellem hende og hendes partner in crime, Mikky Ekko, fremstår lettere utroværdig.

Er du pjattet med coveret kan det købes på iTunes, hvor overskuddet går til organisationen Rock For Kids.

Low ‘Stay’ (Rihanna cover)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af