Sidste år tog de store dele af den alternative musikverden med storm, da de slap debutalbummet ‘Shrines’, og nu kan den canadiske duo måske også få lidt love fra de største pop-fans. Purity Ring har nemlig slået klørene i Lady Gagas seneste kæmpe hit ‘Applause’ og givet det et remix-skud af deres signatur uhygge.
Den ene halvdel af duoen, Corin Roddick, udtrykker selv til Dazed and Confused stor begejstring for remixet, der tilføjer Purity Rings ekkofyldige electro-beats til Gagas insisterende og tunge robotvokal. Roddick afslører også, at han og Megan James er i gået i gang med at arbejde på nyt materiale. »Det går langsomt, men det går godt«, siger produceren til Dazed and Confused.
Læs også: Purity Ring rusker Soulja Boy rundt
Remixet vil være at finde på Lady Gagas kommende ep ‘Applause Remix’, der rammer gaden den 1. oktober.
Lady Gaga ‘Applause’ (Purity Ring Remix)