Der er slut med at tænke i stereotyper, når man vender blikket mod den amerikanske rapper Mykki Blanc, og du skal under alle omstændigheder forberede dig på at bytte grills ud med eyeliner og tunge natklubs-beats. Dermed har du opskriften på den flamboyante queer-rapper, der netop har offentliggjort koncert i Lille Vega 26. oktober.
Den alternative rapper og performance-artist ligger bestemt ikke på den lade side, når man taler produktioner. Blanco har på kort tid udgivet blandt andet to ep’er, et eksplosivt mixtape ‘Cosmic Angel: The Illiuminati Prince/ss’ og er desuden i fuld sving med at udarbejde materialet til debutalbummet ‘Michael’, der skulle udkomme i løbet af 2014.
Læs anmeldelse: Mykki Blanco på Roskilde Festival
Michael Quattlebaum Jr. aka Mykki Blanco gæstede sidste gang Danmark under årets Roskilde Festival, hvor han leverede en attitudefuld, sprængfarlig og lidt for kort koncert.
Mykki Blanco
Lørdag den 26. oktober
Lille Vega, København V
Entré: 140 kr
Mykki Blanco ‘Haze.Boogie.Life’