Her er ni fede mixtapes til gratis download

Den seneste måned har en klassisk vestkystrapper endelig fået den opmærksomhed, han fortjener, Harlem har fundet en ny ASAP Rocky, og en rapper fra Chance the Rappers crew har bevist, at ‘Acid Rap’ ikke var en døgnflue. Og så er en tredjedel af månedens bedste mixtapes fra Chicago.
Vores hiphop-ekspert Kristian Karl guider dig her igennem det bedste fra den seneste tids mixtapehøst – det hele selvfølgelig til gratis download.

vic_mensa1

Vic Mensa ‘INNANETAPE’
De fleste kender nok Vic Mensa fra hans gæstevers på ‘Cocoa Butter Kisses’, et nummer fra Chance the Rappers skæve, soulede ‘Acid Rap’-mixtape fra tidligere i år. Allerede her mindede Mensa meget om vennen Chance – visse steder helt ned til flows og ordvalg. Det indtryk forstærkes på ‘INNANETAPE’, der er en slags fortsættelse af ‘Acid Rap’. Det er tydeligt, at de to  venner har indflydelse på hinanden.

Deres lyd, der trækker på Chicagos klassiske hiphop-lyd generelt – og tidlig Kanye specifikt – er antitesen til den ondsindede og monotone drill-æstetik, der har domineret den seneste tids Chicago-rap. På en interlude taler Mensa således om, at det skal være sjovt at lave musik, og der er helt klart noget barnligt-legesygt ved SaveMoney-kollektivets stil. De skriver komplekse rim som forbillederne Pharcyde eller Freestyle Fellowship, elsker Kanye for hans personlige tekster og er ikke bange for at rappe om alvorlige emner. Men de gør det med overskud og legelyst, der smitter.

Download mixtapet HER.

Camron1

Cam’ron ‘Ghetto Heaven, vol. 1’
Alt, Cam’ron sagde i sin storhedstid i begyndelsen af 00’erne, var guld. Han samlede indviklede rimskemaer, fornuftstridige tankestrømtekster og en absurd humor i sin excentriske, karismatiske personlighed og blev en kultfigur. Det kunne ikke vare ved, og de sidste år har man ikke set meget til rapperen. Nu har han sluppet ‘Ghetto Heaven vol. 1’, og det er faktisk hans bedste udgivelse siden det undervurderede ‘Public Enemy’-mixtape fra 2007.

Den flamboyante rapper har igen fundet en række bløde, stemmesample-drevne beats, der ligger i grænsefeltet mellem r’n’b, soul og rap. Sådanne beats har Cam’ron altid lydt godt på, og for at gøre godt bedre leverer Harlem-rapperen også sin bedste samling vers i årevis. Det er en fryd at høre ham genfinde formen på de typisk goofy ‘Golden Friends’ og ‘Owe Me’ eller AraabMuzik-samarbejdet ‘You Know This’, men albummets store højdepunkt er ‘Instagram Catfish’ – et nummer om frustrationerne over en pige, der så bedre ud på de sociale medier end i virkeligheden. Dét er måske den mest Cam’ron-agtige sang, der findes.

Download mixtapet HER.

chiefkeef1

Chief Keef ‘Almighty So’
Da Chief Keef annoncerede udgivelsen af to mixtapes på to måneder efter ikke at have udgivet noget i over et halvt år, regnede de fleste nok med, at de to udgivelser ville gå i forskellige retninger. Men ‘Almighty So’ følger samme formel som sidste måneds ‘Bang pt. 2’. Igen skal man igennem en række uinspirerede forsøg på at genskabe den aggressive drill-lyd fra ‘Back From the Dead’-tiden, før man belønnes med et langt dyk ned i eksperimenterende autotune-vande.

På ‘I Kno’ forsøger den unge Chicago-rapper sig med falset i stil med Atlanta-rapperen Future, et af forbillederne for den her poppede, autotunede trap-lyd. Men mens en rapper som Future skriver strukturerede sange, er Keef totalt utilregnelig: ‘Nice’ og ‘Yesterday’ er fantastiske og  bizarre autotune-poprap-skabelser, hvor titelordet gentages tit, og hvor sangen egentlig aldrig bevæger sig. Mixtapets bedste nummer er det næstsidste, ‘Baby What’s Wrong With You’, som er én lang, semi-øm dialog mellem Chief Keef og en pige: »She like ’I left my weed at home, can you get me stoned?’/ Baby that is not an excuse!«

Download mixtapet HER.

LilDurk1

Lil Durk ‘Signed to the Streets’
Rapperen, der blev kendt i kølvandet på Chief Keefs succes, er på mærkelig vis blevet den drill-rapper, hvis kommercielle udsigter er bedst. For mens crew-lederen Keefs musik nok er blevet for mærkværdig til mainstreamen, og Lil Reese er løbet tør for ideer, har Lil Durk konstant lavet musik, der pendler mellem stadionstore autotune-hymner som ‘Dis Ain’t What U Want’ og overraskende lyriske angreb som det Meek Mill-inspirerede ’52 Bars’. Det har skaffet ham en betydelig fanskare, og faktisk var efterspørgslen efter det nye mixtape så stor, at det forårsagede en midlertidig lukning af hjemmesiden, hvorfra det kunne hentes.

‘Signed to the Streets’ overrasker sjældent – i stedet perfektionerer Durk sin mørke drill-lyd. De fleste gæster og producere kommer fra Chicago, og de fleste numre er tunge og dystre. Det bedste er måske det Zaytoven-producerede ‘Who Is This’, et paranoidt nummer om hvem der lytter med i telefonen, mens ‘Oh My God’ er humoristisk effektivt i sin blanding af storladenhed og tøset slang: »O-M-G! Ain’t no hoe in me!«

Download mixtapet HER.

VinnyChase1

Vinny Cha$e ‘King’s Landing’
Fra den mørke, vagt trap-inspirerede, men alligevel meget New York-agtige lyd, over det smarte, sorte tøj til guldtænderne: Der er mange ligheder mellem Vinny Cha$e og A$AP Rocky. De er endda begge fra Harlem og har et dollartegn i deres navn. Antageligvis er det også derfor pladeselskabet Epic lige har givet Cha$e en stor pladekontrakt.

Og Vinny Cha$e har uden tvivl potentiale. Lyden er gennemført og stilsikker, og Harlem-rapperens stemme er hashrøg-hæs, men alligevel blød – lidt som eksempelvis Curren$ys. Den unge rappers crew hedder Cheers Club, og den hemmelige stjerne er faktisk en rapper/producer/multikunstner ved navn Kid Art, der har stået for Cha$es musikvideoer, en del af hans beats og faktisk også har et par decideret scenestjælende gæstevers på ‘King’s Landing’. Det ligner en Harlem-gruppe, man kommer til at høre mere om.

Download mixtapet HER.

leif1

Le1f ‘Tree House’
Le1fs gennembrudssingle ‘Wut’ var en energisk, horndrevet festsang, der måske kan beskrives som halvt Beyoncé, halvt scorereplikker – det var desuden langt bedre end Macklemores gigahit ‘Thrift Shop’, der totalt har stjålet sit beat her.

Men siden det ekstremt farverige nummer har Le1f i stigende grad trukket sig tilbage til en mørkere, nærmest hvisket lyd. På ‘Tree House’ er der hele tiden filtre på stemmen, og visse steder er der decideret sang. Det er mørkt, sammenfiltret, mere stenet end festligt, og på alle måder endnu et spændende skridt frem.

Download mixtapet HER.

MeekMill1

Meek Mill ‘Dreamchasers 3’
Meek Mills pladeselskabschef, Rick Ross, er den største selviscenesætter i dagens hiphoplandskab. Alt er teatralsk og bombastisk, fuldt af effekter. Protegeen Mills bruger den modsatte tilgang. Han rapper om tingene, som de er, simpelt og klart, men med en følelse af umiddelbarhed i stemmen, der får ordene til at skære igennem. Hans bedste nummer er stadig introen fra den solide albumdebut ‘Dreams & Nightmares’ fra sidste år, en fire minutter lang, omkvædsløs mini-selvbiografi, der både var triumferende og sørgelig, men frem for alt simpel og uforstilt.

Dén evne er stadig Mills trumfkort, og selv om der er for mange gæster på ‘Dreamchasers 3’, og produktionerne er mere Ross-bombastiske end Mills-spartanske, kan der pludselig komme noget som ‘Lil Snupe Skit’ – en improviseret freestyle af Meek Mills protege, Lil Snupe. Den unge rapper sidder i en bil og rapper, mens folk råber ting, han skal rappe om: »What happened yesterday? / What happened at the battle?«, som Snupe inkorporerer i sine rim til alles begejstring.

Den tydeligvis begavede rapper blev dræbt i juni, sytten år gammel, og Meek Mills hyldest-nummer ‘Lil Nigga Snupe’ er rystende. Mill dekorerer ikke, udbryder bare: »They killed my lil’ nigga Snupe / and all he wanted was a coupe / so what’s a nigga supposed to do?«

Download mixtapet HER.

CJFLY1

CJ Fly ‘The Way Eye See It’
Der er en følelse af, at har man hørt ét album fra Pro Era-crewet, har man hørt dem alle. Det er en del af hele deres koncept: Musikken skal ikke ændre sig væk fra klassisk 90’er-lyd a la New York. CJ Fly ændrer ikke ved denne succesopskrift på nogen nævneværdig måde – i stedet viser han på pålidelig vis, at han er en yderst solid rapper med et godt øre for den slags klassiske beats.

En omstændighed ved dette mixtape er, at CJ FLY pludselig er højt oppe i Pro Era-hierarkiet efter Capital STEEZ døde i vinter, og Joey Bada$$ ikke altid har virket overdrevet fokuseret på det seneste. Dette mixtape kunne være chancen for at tage skridtet frem i rampelyset, og der er da også et par unægtelige højdepunkter. Som mixtapets outro, der har et af albummets få skæve produktioner takket være Flatbush Zombies-produceren Erick Arc Elliot, eller det løsslupne ‘Sadderdaze’, der gæstes af Ab-Soul og har et beat, der gentænker Jay Z-klassikeren ‘Friend Or Foe’

Download mixtapet HER.

Nipsey1

Nipsey Hussle ‘Crenshaw’
Den klassiske gangsta rap fra vestkysten, der nåede sit kommercielle højdepunkt med Death Row Records omkring Tupac, Dr. Dre og Snoop Dogg i 90’erne, har ikke haft det let de sidste mange år. Men der findes en undergrund, der stadig laver klassisk vestkystmusik, der dels handler om gyngende biler, Cali-hash og solskinsbadede barbecues, dels om vold og mord. Nipsey Hussle har lavet den slags musik i meget lang tid. Engang, for et par år siden, så det ud som om han ville slå igennem. Det skete aldrig.

Og så nu, pludselig, har hans meget solide og ekstremt stemningsfulde ‘Crenshaw’-udgivelse fået en masse opmærksomhed, fordi man kunne vælge mellem at downloade mixtapet gratis eller købe et af kun 1000 fysiske eksemplarer – der til gengæld kostede 100 dollar stykket. Dét skabte opmærksomhed, hvilket det her solide mixtape uden tvivl har fortjent. Og måske kan det føre til mere succes – vestkysten står stærkere end nogensinde med unge grupper som Odd Future eller Kendrick Lamars Black Hippy-crew florerende. Hvorfor ikke Nipsey? Én stor fan har han i hvert fald: Jay Z købte hundrede eksemplarer af ‘Crenshaw’.

Download mixtapet HER.

Læs også: Guide: De 10 mest politisk korrekte hiphop-numre gennem tiden

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af