Roskilde Festival nedlægger tre scener og opretter to nye

Roskilde Festival nedlægger tre scener og opretter to nye

Roskilde Festival valgte onsdag aften at bruge deres Twitter-profil til at afsløre store ændringer på festivalpladsen.

Først og fremmest har festivalen valgt at nedlægge scenerne Odeon og Cosmopol, der kunne rumme et publikum på henholdsvis 5.000 og 6.000, til fordel for en ny scene ved navn Avalon. Ifølge et af aftenens mange tweets fra festivalen har Avalon plads til 3.000-12.000 tilskuere og er så fleksibel, at den både kan præsentere musik under åben himmel og i et lukket telt.

Nedlæggelsen af to hovedscener til fordel for én ny tyder på, at der næste år bliver plads til 20-25 færre navne i musikprogrammet i forhold til i år.

Læs også: Street Style: God stil på Roskilde Festival-pladsen

Derudover afslører Roskilde Festival også, at man nedlægger Pavilion Junior-scenen under warm-up-dagene og i stedet åbner en scene ved navn Rising ude på campingarealet ved City Centre East. Scenen kommer dermed til at dele navn med det talentprogram, som festivalen har kørt de seneste to år for at støtte udvalgte nye bands.

Til slut offentliggør Roskilde Festival også, at man vil etablere en stor kunstzone i området vest for Orange Scene, samt at det vil blive muligt at købe sin billet igennem et såkaldt ‘Flexpay’-system, hvor køberen selv kan bestemme, hvor hurtigt man vil betale af på prisen.

Læs også: Årets bedste koncerter på Roskilde Festival ifølge publikum

Og hvad med det allervigtigste? »We hope to announce the first music acts VERY soon…«, slutter festivalen aftenens nyhedsstrøm.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af