Først teasede de med en ganske fin lille sci-fi-kortfilm, men nu har Broken Bells endelig sluppet det første styke regulære musik fra deres kommende album ‘After the Disco’.
Læs også: Se Broken Bells nye sci-fi-kortfilm
Og ja, ‘Holding On for Life’ stemmer virkelig godt overens med albumtitlen. Enkel, finurlig og guitar-inkluderende synthpop, hvor James Mercer i omkvædet giver sin allerbedste Bee Gees-efterligning, hvor det er de helt høje toner, der sigtes efter. Det holder til lidt over halvvejs, hvor producer Dangermouse skruer op for syreindholdet i guitaren, så vi får et næsten Beatles-klingende stykke til at tage tingene ud af post-disco-æraen. Og så tilbage til falsetten.
‘After the Disco’ er ude den 13. januar.
Seneste Top Track: Kelela ‘Go All Night’