Guide: Hør Pixies’ 10 vigtigste numre

Pixies er selvskrevet, når enhver snak om den alternative rocks vigtigste bands nogensinde finder sted. Kim Deal har godt nok forladt gruppen, men Black Francis og co. vendte i år tilbage med deres første reelle udgivelse i 22 år (‘EP 1’), og torsdag aften lægger legenderne så vejen forbi Falconer Salen. Vores skribent Jonas Sølberg guider her til ti essentielle nedslagspunkter i Pixies diskografi.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. ‘Caribou’ (1987)
– fra ‘Come On Pilgrim’

Hvordan lyder nummeret? 
Verdens rareste omend lidt bøjede guitarintro drager dig sammen med Black Francis’ blide vokal ind i et univers af velbehag. Som du nyder dig selv i sangen, trappes trommerne op, og inden du har set dig om, nærmest growler samme Francis »REPENT« af dig, mens kaos lurer uden nogensinde at tage over.

Hvorfor er det vigtigt? 
’Caribou’ er første nummer fra gruppens debut-ep og et logisk sted at starte i mødet med The Pixies, da det behændigt præsenterer flere af de essentielle piller bandet er bygget på: Surrealistiske tekster, humor, lækre melodier og støjet kaos.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. ‘Where Is My Mind’ (1988)
– fra ‘Surfer Rosa’

Hvordan lyder nummeret? 
»With your feet on the air and your head on the ground«, synger Francis i denne sjældne og ægte Pixies- sjæler. Bevares, der er da et par tunge riffs og en sologuitar, men ellers er det Kim Deals gyserkor og Joey Santiagos vanvittigt cathy guitar-lick, som driver den behageligt drømmende sang frem.

Hvorfor er det vigtigt? 
I mainstream er ‘Where Is My Mind’ ubestridt Pixies største nummer, efter at det blev brugt som underlægning til slutscenen i en af 90’erne største kultfilm, ’Fight Club’. Det som gør det til en perle i kanonen er dog mest af alt, at nummeret er det perfekt skræddersyede soundtrack til rodløse og frustrerede unge – med fødder i vejret og hovedet på jorden – uanset årti og generation.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. ‘Bone Machine’ (1988)
– fra ‘Surfer Rosa’

Hvordan lyder nummeret? 
Hvis du vil have surrealistisk humor og Pixies, skal du ikke lede længe. Her står Francis’ selvproklamerede ’strøm af bevidstløse rablerier’ blottet frem. ’Bone Machine’ handler om en japanofil pige, der er brun som en mexicaner, elsker japansk fastfood og er sin kæreste utro. Deres kærlighed er som ris, bønner og hestefedt. »Your bones got a little machine / you’re the bone machine«, slutter sangen. Okay så, Francis!?

Hvorfor er det vigtigt? 
I slut-80’ernes postej af lækre produktioner og synthesizere var der ikke mange som Pixies, der udfordrede status quo og de stringente fortællinger i populærmusikkens lyd og lyrik uden at spille sig ned i et larmende sort hul. Desuden var Francis’ puslespil af surrealistisk tankestreger også herligt befriende og upolitiske for tiden. Som bonus er det ikke meget galt at påstå, at Pixies’ fanfora er nogle af de mest aktive man kan finde, hvor hver hjerne har sin egen logiske forklaring på de mystiske tekster.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. ‘Debaser’ (1989)
– fra ‘Doolittle’

Hvordan lyder nummeret? 
Bassen åbner op og lægger sammen med trommerne det tørre bunddække, hvorpå den kvabsede Black råber og danser svedende og ekstatisk om kap med de poppede tiltag, som omkvæd og koret, der udfordrer sangens hakkede kanter.

Hvorfor er det vigtigt? 
På næsten alle brugergenerede såvel som store musiksiders lister er ’Doolittle’-albummet i top fem over de bedste 80’er-album. Fortjent! Albummet er Pixies’ hellige gral. Bandet vælter sig over de 15 sange (alle på to-tre minutter) rundt i genrer – som surf, punk, reggae, country, metal og stenet oldschoolrock. Tit endda i samme sang. I sin helhed sidder man tilbage med en mere tilbagelænet oplevelse end på ’Surfer Rosa’, men man må samtidig lige synke et par gange for at forstå pladens helstøbte og maniske ideunivers. Det flertydige men catchy lydunivers fanger ’Debaser’ godt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. ‘Tame’ (1989)
fra ‘Doolittle’

Hvordan lyder nummeret?
En Black Francis-sviner til hans evigt belastende tøs, der valser rundt med hofter som Aksepot og snubler klodset på ansigtet i sine højhælede. Gentleman Francis kvitterer med at skære tænder og viske tålmodigt i verset, for derefter skiftevis at skrige og growle ud i ansigtet på hende i et vredesudbrud, der topper diskografien. #amok, #funny og #kaskader-af-mundvand ville have været velvalgte hashtags.

Hvorfor er det vigtigt?
Engang skulle Kurt Cobain stolt have ytret, at Nirvana havde Pixies på hjernen, da de skrev ’Smells Like Teen Spirit’. Det siger man i hvert fald i Pixies-kredse. Der er da også en del sammenfald i den ekstreme stop-start-dynamik, som skifter mellem rolige stunder og skinger ekstase i begge numre. Uanset hvor meget eller hvor lidt det passer, er det uomtvisteligt, at Cobain, Grohl og alle andre 80’er-punkkids lyttede til og blev påvirket af Pixies’ voldsomme magi.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. ‘Here Comes Your Man’ (1989)
– fra ‘Doolittle’

Hvordan lyder nummeret? 
Alt imens ’Mr. Grieves’ og ’Crackity Jones’ fra samme album henholdsvis er hispanic-hillbilly-punk og røvballe-reggae-rock er ’Here Comes Your Man’ nærmere et soundtrack til den ucensurerede version af ’Pretty Woman’, hvor en casual Richard Gere tøffer rund i Wrangler-jeans, ryger pot og skrider fra luderen til sidst uden at betale. Der er tale om 70’er-rock i Lou Reeds ånd, og det er leadguitarens naive melodi som bærer det casual og dødsensmelodiske track, som Francis forbløffende nok skrev da han var 15 år.

Hvorfor er det vigtigt? 
Fordi albummet viser at anmeldere sagtens kan tage fejl af, hvad en klassiker er, når de hører en første gang. Blandt andet blev albummet slagtet af Rolling Stone og Spin da det udkom i 1989 – det kan undre stærkt med numre som ’Here Comes Your Man’. Sangen var da også en logisk single, og for alvor en der byggede bro til radiokanalernes mange uindviede lyttere.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. ‘Velouria’ (1990)
fra ‘Bossanova’

Hvordan lyder nummeret? 
Som en sentimental hymne man bruger til at vække nationalismen i en fremtidshær, før den drager i marken for at dø – for kærligheden. På samme tid storladen og eksperimenterende som man kun ville forvente fra U2 i selskab med Brian Eno. Reverb og det sære ruminstrument, thereminen – der spilles uden nogen berøring, men i stedet ved at manipulere lydbølge – bidrager til fremtidslandskabet. Lige så sært lyder Francis’ vokal mest af alt som om han forsøger at emittere Placebos Brian Molko.

Hvorfor er det vigtigt? 
Albummet hvorpå Veluoria var førstesingle hedder Bossanova. Også selvom bossanova nok lige præcis er den genre det mindst er – og nok derfor, hvis man kender bandet ret. Nærmere præsenterer hele albummet og i særdeleshed dette track, en mere fyldig, futuristisk og mættet lyd, der – igen, igen– fusionerede utallige nye genreafstikkere og facetter med bandets alternative rock og punk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. ‘Allison’ (1990)
fra ‘Bossanova’

Hvorfor er nummeret vigtigt? 
På ’Bossanova’ synger Francis om piger: Om ’Cecilia Ann’, ’Allison’, ’Velouria’, ’Ana’ og ’Havalina’. Alle er på hver deres måde silkebløde og dragende skabninger med individuelle temperamenter, der skiller sig markant ud på pladen. Tjek den bombastiske kvinde ’Cecilia Ann’ eller den eksotiske kælne ’Havalina’. Måske afslører Francis på ’Bossanova’ endelig den bløde følsomhed, man ikke ser i teksterne? Hvis ikke det, så kan man i hvert fald – endnu engang – måbe over kvaliteten i den blødere alsidighed.

Hvordan lyder det? 
Den mest dragende tøs af dem alle er også bandets poprock-hit ’Allison’. En kontant no-bullshit’er på lidt over et minut, som helt sikkert har gjort The Cure-drengene dybt misundelige i 1990. Det er lynhurtigt fra A- til B-stykke, mens trommerne accelerer smukt i broerne, og en guitarsolo også presses ind til slut.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. ‘Planet Of Sound’ (1991)
– fra ‘Trompe Le Monde’

Hvordan lyder nummeret?
Stort, smukt og larmende på samme tid. Førstesinglen er et rendyrket metalnummer, hvor riff og vokal til sidst mosh pit’er en desperat kamp til døden om for at få plads i sangen, der slutter dobbelt så voldsomt og brat som den gik i gang.

Hvorfor er det vigtigt? 
Fordi det – igen – er en eminent afstikker. Nu til metal og hardcore rock. Og fordi det i 1991 var slut med plader fra bandet. Syv intense år, kun fire hele album, men med kvalitet og hits nok til at overgå diskografier hos mange af musikverdenens største navne. Igen nævnt, igen glemt. På albummet vender Pixies, som i historiefortælling mest kendte struktur– hjemme, ude hjemme – hjem til de rå og påtrængende manerer fra de første år. Albummet nåede aldrig fordums mytiske styrke, men sikrede at Pixies brændte ud med et voldsomt og rungende ’kapow’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. ‘Indie Cindy’ (2013)
fra ‘EP1’

Hvordan lyder nummeret? 
Som Pet Shop Boys, der pludselig har fået god smag, og er gået i gang med et mere rocket sideprojekt. Eller som Pixies-light? Der er mange meninger, men ovenstående er nok ikke helt ved siden af, når man skal beskrive Pixies første udgivelse – udover to singler – i 22 år. På ’Indie City’ er det drømmende omkvæd og den kradse spoken word i verset dog en lækker fusion, og så er »You put the cock in cocktail, man«, måske karrierens bedste oneliner hentet fra Francis’ rappe kæft.

Hvorfor er det vigtigt? 
Mest af alt fordi Pixies er tilbage. Nok er det uden den kreative bassist, Kim Deal, og hendes karakteristiske kor og vokal, men det er med en turné og forhåbentligt et kommende album på plakaten. Ep’en er på ingen måde et dårligt comeback, og når rygtet samtidig siger, at et nyt album i 2014 vil tage bandet tilbage til rødderne, må forventningerne derfor gerne skrues op på max.

Læs også: Kim Deal forlader Pixies

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af