Året der gik: De 10 bedste musikalske samarbejder

Mennesker mødes og sød musik opstår. Vi har samlet årets bedste samarbejder – fra Ponyblod til Miguels flirt med Mariah Carey og Pharrells gæsterier hos Daft Punk.

1. Daft Punk + Pharrell/Nile Rodgers

Det skulle jo komme før eller siden, Daft Punks comeback til musikken. ‘Random Access Memories’ havde gæster til højde og venstre, men stærkest stod de gyldne popstunder, som blev kreeret med Pharrell på vokal og Chic-legenden Nile Rodgers på den guddommeligt funky guitar. Albummet bød på musikalske oplevelser i flere forskellige skaleringener, men ‘Get Lucky’ og ‘Lose Yourself to Dance’ kunne man altid vende tilbage til, skulle mundvigen opad og dansegulvet fyldes.

Boblere: Albummet var som nævnt et tag-selv-bord af gæster, men Panda Bear på ‘Doin’ It Right’ og disco-veteranen Giorgio Moroder på ‘Giorgio by Moroder’ skal også fremhæves. 

2. Ponyblod

Det danske hiphop-landskab fik morgenkaffen galt i halsen, da Ponyblod ud af det blå meldte deres ankomst. Navnet dækkede nemlig over Malk de Koijns Tue Track, der havde slået sig sammen med kultrapperen Khal Allan, hvis sproglige opfindsomhed og finurlige ordrim passede tæt på perfekt til Tracks eventyrlystne old school-produktioner. Den selvbetitlede debut var en legesyg opvisning i ord, og så fandt makkerparret endda tid til at udgive en remix-udgave af albummet, der ud fra strenge dogmer konstruerede et helt nyt univers at gå på opdagelse i.

3. Pusha T + Kendrick Lamar

2013 blev året, hvor Pusha T med ‘My Name Is My Name’ endelig gik udgivet sin officielle solodebut efter en længere fortid i Clipse og arbejdslejr inklusiv mixtapes hos Kanyes G.O.O.D. Music-pladeselskab. Albummet bød på et hav af gæster, men over dem alle strålede samarbejdet med gulddrengen Kendrick Lamar på ‘Nosetalgia’, hvis skingre guitarsample lægger grund til en fortælling om crack. Pusha T, der som i Clipse, rapper om sin omfattende dealer-fortid, mens Kendrick vender perspektivet på hovedet og beskriver sin fars afhængighed i 80’erne.

4. Disclosure + AlunaGeorge

Mens AlunaGeorge ikke fik det store gennembrud med deres ‘Body Music’-debut bragede Disclosure igennem kloden rundt med ‘Settle’ – et album der var milevidt bedre sat sammen end de britiske kollegers. Højdepunkterne på ‘Settle’ er mange, men hvis et rager højere end de andre er det ‘White Noise’, hvor brødrene Lawrences boblende housefest ikke havde været det samme, havde det ikke været for Aluna Francis’ insisterende retro-r’n’b-vokal. Måske Disclosure skulle have gengældt tjenesten og hjulpet lidt med produktionerne på ‘Body Music’?

5. Run the Jewels

Hver for sig rapper de dystert og intenst om samfund og politik, men da Killer Mike og El-P gik sammen som Run the Jewels var der ikke andet end sjov og ballade på programmet. Det umage makkerpar fandt nemlig sammen om det at snakke lort, og resultatet var et skørt, kaotisk og absurd underholdende album, hvor der blandt andet blev rappet om at skyde puddelhunde.

Bonus: Killer Mike gjorde sig også bemærket på hjemlig grund, da han lagde vokal til det forfriskende åbningstrack ‘Love and Respect’ på When Saints Go Machines ‘Infinity Pool’.

6. Miguel + Mariah Carey/Janelle Monáe

Det er ingen hemmelighed, at Miguel er damernes mand. Både i og udenfor musikkens verden. De færreste havde dog forventet et samarbejde med divaen Mariah Carey, men på trods af hashtagget i titlen var der altså tale om en varmblodet r’n’b-ballade, der måske var en smule kitsch, men ualmindeligt flødelækker i sin afslappede herlighed. En slags lille relancering af Mariah til et nyt publikum. Og så skal man heller ikke glemme ‘PrimeTime’: Miguels æteriske duet med Janelle Monáe fra hendes ‘The Electric Lady’-album.

7. Arcade Fire + James Murphy

Det var næsten for godt til at være sandt, da det kom frem, at den hedengangne LCD Soundsystem-frontmand James Murphy skulle producere Arcade Fires ‘Reflektor’. Titelnummerets disco-influerede groove krævede (en lille smule) tilvænning, men det stod hurtigt klart, at det her var en milepæl. Samme danseinferno var ikke at finde albummet igennem – det strittede det simpelthen i for mange retninger til – men Murphy gjorde canadierne mere beat-fikserede og sørgede for en pumpende puls, der bankede konstant fra start til slut.

8.  Haim + Lorde

Selvfølgelig kan det ikke gå helt galt, når to af årets allerstørste popsensationer går sammen. Haim-søstrene og stjerneskuddet Lorde indtog scenen i fælles front i forbindelse med VH1’s ‘You Oughta Know’-koncertrække og serverede her et cover af Sheryl Crows ‘Are You Strong Enough to Be My Man?’ Haim står for fine korarrangementer og ilter guitar, mens Lorde dog stjæler billedet fuldstændigt med sin vokal. Hendes karriere kan kun gå én vej herfra.

9. James Blake + Chance the Rapper

På ‘Overgrown’ havde James Blake allerede teamet op med en rapper – selveste RZA på ‘Take a Fall For Me’ – men koblingen mellem britens dystre soul og hiphoppen gik for alvor op i en højere enhed, da han inviterede kometen Chance the Rapper med på et remix af ‘Life Round Here’. Spoken word og små sætninger bidrager til den ulmende stemning, men Chances deciderede vers gør det modsatte: Nemlig giver lidt excentrisk pow midt i al melankolien.

10. Omar Souleyman + Four Tet

Omar Souleyman har flere hundrede udgivelser på CV’et: Bryllupskoncerter, som er blevet optaget og derefter givet til brudeparret. Den syriske feststarter har dog for længst spredt sig til internationale pladeselskaber og dj’s – og sågar spillet til både Distortion og CPH:DOX i 2013 – men det var altså først i år, at han udgav sit rigtige debutalbum. Kieran Hebden aka Four Tet trådte nemlig til, inviterede Souleyman i et rigtigt studie, og sammen fik det umage, men magiske makkerpar sat den syriske dabke-sangers numre i strammere tøjler orkestreret af britens erfarne hænder. Resultatet: Det fornemme album ‘Wenu Wenu’.

Læs også: Året der gik: De 10 mest omtalte tv-øjeblikke

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af