Vi kårer årets bedste ep’er fra internationalt farvand med udgivelser fra blandt andre SZA, Burial og FKA Twigs. Ligesom listen over årets bedste danske ep’er præsenteret i vilkårlig rækkefølge.
1. FKA Twigs ‘EP2’
Den hemmelighedsfulde brite lod musikken tale. Og med Kanye-samarbejdspartneren Arcas skæve og detaljerige produktioner som underlag skabte hun skrøbelig og futuristisk r’n’b med sin udforskende vokal. En mere end solid samlet indsats, men alligevel med højdepunkter i form af ‘Water Me’ og Papi Pacify’.
2. Tirzah ‘I’m Not Dancing’
Det er ikke første gang i musikhistorien, at en titel har været misvisende, men det er fanme’ svært ikke at danse til titelnummeret fra britiske Tirzahs debut-ep. Et metallisk og melankolsk varehus-rave, der er produceret af veninden Micachu. Tirzah kan dog også være mere blød, som de boblende synths og r’n’b-fraseringerne på ’Ooo Never’, men er mest bare minimal produktion med store følelser.
3. Burial ‘Rival Dealer’
Der sker så mange forskellige ting på Burials nye surprise-ep, at der endnu dukker nye facetter op ved hver gennemlytning. Sikker og vist er det dog, at den britiske producer prøver helt nye ting af, og på sin vis har sagt farvel til de 2-steppede nattestemninger. Anden halvdel af ‘Hiders’ er næsten decideret synthpoppet, mens ‘Come Down to Us’ leger med både mellemøstlige klange og mere jule-klingende elementer over de forskellige vokal-samples, sidstnævnte med et spænd på 13 minutter. Der er masser at både udforske og nyde i Burials nye stil.
4. Banks ‘London’
Det gav mere end god mening, at 25-årige Jillian Banks i september og oktober turnerede med selveste The Weeknd, for amerikanerens r’n’b bevæger sig også indenfor det dystre og sensuelle. Det er sexet, men såret, når Banks udfolder sin vokal, der skærer som neonlys i natten og smyger sig omkring i dybtfølte fraseringer som smog i storbygyder. Folk som Sohn og Jamie Woon producerede ‘London’, og lagde det perfekte tæppe på betagende skæringer som ’Waiting Game’ og ’This Is What It Feels Like’.
5. SZA ‘S’
SZA fik i juli en pladekontrakt med Top Dawg Entertainment – samme pladeselskab, der huser Kendrick Lamar og hans Black Hippy-kolleger Schoolboy Q, Ab-Soul og Jay Rock. Her er dog ikke tale om en rapper, for SZA har en vokal der udstråler selvsikkerhed, omsorg og intimitet, der spændes bredt ud over udforskende, men aldrig for alternative r’n’b-produktioner fra et forskelligartet hold . Den fornemme ep ‘S’ udkom i april, så mon ikke den havde noget at gøre med den efterfølgende pladekontrakt?
6. Shlohmo ‘Laid Out’
Den amerikanske producer blev lidt overraskende også forført af r’n’b’en i år og lavede sit eget stærkt forførende bud på genren. Det er især superbt i selskab med How To Dress Well på ‘Don’t Say No’, men generelt medrivende over hele linjen.
7. Haerts ‘Hemiplegia’
Brooklyn-bandets debut-ep blander Beach Houses drømmepopkvaliteter med Fleetwood Macs fortræffelige sangskrivning, og så er Nini Fabis vokal lige så hæs og forførende som Legrand og Nicks. ‘Wings’ er befriende popsmusik af allerbedste skuffe.
8. Roosevelt ‘Elliot’
Tyske Marius Lauber har højst sandsynligt lyttet til sin del Caribou, for hans disco-spraglede synthpop bruser af house og euforiske øjeblikke. Her er de boblende synthesizere på ’Around You’, men højdepunktet er dog utvivlsomt det farverige og medrivende titelnummer, der har den helt rette dosis af opløftende melankoli. Som den følelse man får, når en virkelig god sommer netop er overstået, og det virkelige liv begynder igen. Lyden af gode minder.
9. Sohn ‘Bloodflows’
Sohn er gentagne gange blevet sammenlignet med James Blake, og der er da bestemt også lighedstegn i de to herrers fintfølende kombination af soulens dramatiske følelser og basmusikkens evigt udfoldende facetter. Produceren udgav sidste år ep’en ’The Wheel’, men fik i år debut for sit nye pladeselskab, legendariske 4AD, og kvitterede med melankolske landskaber og hjemsøgende vokal.
10. Ryan Hemsworth ‘Still Awake’
Den canadiske producer har været absurd aktiv de seneste par år. Og det meste af vejen holdt et virkelig højt bundniveau, hvad enten han har kastet sig over remixes, ep’er med egne rapproduktioner eller mixes for diverse medier. På den gratis ‘Still Awake’-ep viste Hemsworth dog en mere blød side af sig selv, hvor trap-trommerne var væk og en mere drømmende, computerspils-refererende æstetik kom til syne over de æteriske, men opfindsomme beat-ekskursioner.
Læs også: Året der gik: De 10 bedste danske ep’er