Årets bedste: De Høje Hæles favoritter

Hver dag frem til jul peger et markant navn på årets vigtigste begivenhed, bedste sang og bedste udenlandske og danske album.

Haele

Hælene udgav i år deres andet album ‘Mund til mund’. Her er Myre Knudsens favoritter fra 2013.

I går: Folkeklubbens favoritter

Hvad er det vigtigste, der er sket for dig i 2013?
»Det vigtigste, der er sket i år, for at være helt egoistisk, så er det at vi udgav vores andet album med De Høje Hæle. Vi havde arbejdet på albummet hele sidste år, siden vi fik Henrik med på trommer. Endelig at se sit projekt komme til livs og bære frugt er den bedste følelse, der findes«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste udenlandske album?

Kevin Morby ‘Harlem River’
»Det er et valg mellem Suspicious Beasts og Kevin Morby. Og valget står helt klart på det første soloudspil fra Kevin Morby. Det fanger lyden af New York fuldstændig og er forresten også en hyldest dertil. Det er super originalt med tanker, som tager dig tilbage til Bob Dylan, Velvet Underground og The Doors«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Hvad er årets bedste danske album?

The Great Veil ‘Aldrig mere elske’
»Uden tvivl debutalbummet fra Helsingør-bandet The Great Veil. Her inviterer frontmand Kenni Holmstad dig ind i sit dystre, sortseende sind. Med sange om mistro til kærlighed og til menneskeheden, pakket ind i et vidunderlig smukt folk-agtigt musikunivers«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste sang?

HedeHundene ‘Traktortræk’
»Endelig er der nogen, som ikke er bange for at udfordre dansktoppen en lille smule. Og det gør HedeHundene bestemt på en ganske humoristisk og nede på jorden facon«.

Læs også: Året der gik: De værste albumcovers

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af