Årets bedste: Fallulahs favoritter

Hver dag frem til jul peger et markant navn på årets vigtigste begivenhed, bedste sang og bedste udenlandske og danske album.

Fallulah

Fallulah vendte i år tilbage med sin iltre pop på albummet ‘Escapism’. Her er hendes favoritter fra 2013.

I går: Mellemblonds favoritter

Hvad er det vigtigste, der er sket for dig i 2013?
»Jeg blev mindet om, hvor meget jeg elsker at spille livemusik. Efter en netop afsluttet efterårsturné sidder jeg tilbage med en masse gode minder. Det er sjovt at spille festivaler, men at have sin egen tour og et publikum der kommer kun for din skyld, det er noget andet. Mine favoritting var at tale med mit publikum efter koncerterne, og hvor meget kærlighed der opstår igennem musikken«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Hvad er årets bedste udenlandske album?

Lorde ‘Pure Heroine’
»Hun er en sjældenhed. Udover at hendes musik er fed i sin simplicitet og de gode tekster, så kan jeg rigtig godt lide de ting hun står for. Jeg kan ikke forestille mig særlig mange være ligeså modig og velovervejet i en alder af 17, at man tør tage store emner op til debat, som for eksempel feminisme i musikbranchen«.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste danske album?

Quadron ‘Avalanche’
»Cocos stemme er læksikon og jeg synes, at det er så stærkt, at de nu har fået et ordentlig gennembrud, både internationalt og i Danmark. De har troet på sig selv, og det har båret frugt«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste sang?

Lorde ‘Royals’
»Den ligger lige til højrebenet. Det er et så absurdt stort hit. Uanset hvor i verden du rejser hen, så er der nogen, der sætter den på«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er den værste musikvideo, du har set i 2013?

Kanye West ‘Bound 2’
»Det er en seriøs love/hate for mig«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af