Ã…rets bedste: Quadrons favoritter

Hver dag frem til jul peger et markant navn på årets vigtigste begivenhed, bedste sang og bedste udenlandske og danske album.

COCO

Quadron har haft et fornemt 2013. Stærk soul på albummet ‘Avalanche’ samt en Roskilde-optræden og en lang række udsolgte koncerter. Her er sanger Coco O.’s favoritter fra året der gik.

I går: Trentemøllers favoritter

Hvad er det vigtigste, der er sket for dig i 2013?
»Det vigtigste var, at vores plade kom ud. I dagens musikverden sker det ofte, at plader bliver forsinkede, så det at den kom ud nu, er helt fantastisk«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste udenlandske album?
Hiatus Kaiyote ‘Tawk Tomahawk’

»Der findes et band, der hedder Hiatus Kaiyote fra Australien, der klarer sig rigtig godt i USA. Frontsangerinden har en helt fantastisk stemme. Det er virkelig sjældent, at jeg hører en kvindelig stemme, jeg kan forelske mig i, men hun har både varme, sødme og er meget interessant. Jeg synes, at der er så mange kvindelige artister, specielt i udlandet, som konstant bliver autotunet – det er bare så sjælløst. Derfor synes jeg virkelig det er fedt, at de har god medvind nu«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste danske album?
When Saints Go Machine ‘Infinity Pool’

»Der må jeg sige When Saints Go Machine, som jeg er ret vild med. Jeg synes, at de har formået fra start til nu at udvikle sig helt fantastisk. De har virkelig turdet at udfordre sig selv, og har derfor undgået at lave det samme album tre gange. Jeg er vild med deres retning. De lyder meget udenlandske, fordi at de har en stor lyd med mange lag«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er årets bedste sang?
Rihanna ‘Diamonds’

»Jeg kan vildt godt lide Rihanna med ’Diamonds’ (godt nok fra 2012, red.). Den har jeg hørt rigtig, rigtig, rigtig meget. Et helt igennem fantastisk popnummer«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvad er den værste sang, du har hørt i 2013?
»Det er kedeligt, hvis jeg siger Miley Cyrus, for jeg gider ikke at give hende mere presse. Jeg synes Britney Spears’ nye sang er rigtig dårlig. Hun er gået en helt forkert vej. Hun prøver at konkurrere med de andre yngre kvindelige artister, og det kan hun bare ikke mere. Hvis hun lavede lidt mere moden pop og stadig havde de gode sange, ville det klart være en mere rigtig vej for hende«.

Læs også: Året det gik: De 10 største beefs

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af