Årets bedste sange: Top 10-1

Året der gik bød på masser af hits og stærke singler, der kommer til at runge, langt efter at viseren har slået 2014. Her er vores bud på de ti bedste sange fra 2013. Nr. 25-11 kan du se HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Kanye West ‘New Slaves’

På ‘Yeezus’ gik Kanye hårdt til angreb på den forbrugerkultur, der i hans øjne udgør den moderne racisme, og som grundstolpe for ytringerne stod ‘New Slaves’, hvis hult klingende synth og (post-‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’) absurd minimale beat blot gjorde budskabet og leveringen så meget mere intens. Ti stille, når Kanye prædiker.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Haim ‘The Wire’

Det lod vente på sig, men i år udkom debutalbummet fra Haim endelig, og det levede til fulde op til de betragtelige forventninger, man havde stillet til Este, Danielle og Alana. ‘The Wire’ var den perfekte singleforløber. Med sin kække westcoast-feel, 70’er-guitar, fingerknips og pletfri pophooks viste nummeret, at de californiske søstre, foruden uimodståelig charme, havde total kontrol over instrumenter, stemmer og virkemidler.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Lorde ‘Royals’

At årets måske største internationale hit kom fra en 16-årig newzealænder var lidt af en overraskelse, men Ella Yelich-O’Connor og hendes ’Royals’ er begge fremmelige. I centrum står Lordes kontrollerede og ulmende vokal blandt spartanske omgivelser af fingerknips, summende synth og en dyb, rungende stortromme. På tekstsiden undgik Lorde de hyppige poptemaer som kærlighed og sex og fokuserede i stedet på et ambivalent forhold til materialisme, et valg der skabte masser af debat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Drake ‘Hold On We’re Going Home’

På afstikkeren fra ‘Nothing Was the Same’ droppede Drake rappen, attituden og sin faste producer Noah ’40’ Shebib, hvilket resulterede i et pophit af den pureste fløde. Kunstnere så forskellige som Arctic Monkeys, Dev Hynes og Rick Ross fortolkede tracket, men ingen kunne overgå originalens brusen af nattemørke synthesizers og Drizzys simple, indfølte erklæring: »I want your hot love and emotion, endlessly«. Der var kun et svar: Repeat.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. James Blake ‘Retrograde’

James Blake slap mere end hæderligt fra arbejdet med ’den svære toer’, da han udsendte ’Overgrown’. Førstesinglen ’Retrograde’ var albummets helt store glansnummer med britens unikke og udtryksfulde stemme helt centralt i et nøgent lydbillede båret af dybe beats og håndklap, inden sugende synthflader breder sig med dramatisk effekt. En stemningsmættet sag, som til fulde bekræfter det gamle kvad om, at less is more.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Disclosure (feat. AlunaGeorge) ‘White Noise’

‘Get Lucky’ var årets godmodige dansehit, men skulle der mere smæk for skillingen, stod brødrene Lawrence klar på sidelinjen. Duoens debutalbum bød både på trampere og mere stille stunder, men ‘White Noise’ står uomtvisteligt som albummets bedste kort. En banger af karat, der med builds og breaks kan sætte gang i selv den mest støvede fest.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Kanye West ‘Black Skinhead’

2013 var også året, hvor Kanye for alvor blev vred. Højdepunkterne på ‘Yeezus’ var mange, men det var alligevel numrene, som rapperen til en start premierede under SNL, der til slut stod som de stærkeste. Det militaristiske beat fordrer oprør, mens den gispende sample afspejler Kanye under facaden, der er frustreret og næsten har for meget at sige til, at det kan gøres i bare en enkelt sang. Kanye var nødt til at skrige, og man fik selv lyst til at gøre det samme i ren ærefrygt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Daft Punk ‘Get Lucky’

De to franskmænd stod bag et af årets numre med et unikt potentiale til at forene generationer på dansegulvet. Måske skyldes det, at de medvirkende alle synes fuldkommen tidløse. Chic-legenden Nile Rodgers bragte den søde, synkoperede kløe i det centrale guitarriff, Pharrell Williams’ fløjlsbløde falset løftede broen til sprudlende højder, mens Guy-Manuel og Thomas leverede et karakteristisk vocoder-baseret break og producerede tracket, der gik sin sejrsgang henover sommeren og affødte sjove fortolkninger.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Arcade Fire ‘Reflektor’

En veltilrettelagt mediekampagne satte forventningerne i vejret til Arcade Fires fjerde opus. Forventninger, som blev mere end indfriet på ‘Reflektor’s titelnummer, hvor samarbejdet med James Murphy viste en mere løssluppen og legesyg side af den canadiske sekstet samtidig med, at deres hengivenhed til det episke og dramatiske var uforandret. Det discofarvede track bevæger sig igennem et medrivende groove, der suverænt veksler mellem det tilbagelænede og pågående.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Vampire Weekend ‘Step’

Med ‘Modern Vampires of the City’ tog newyorker-kvartetten modne skridt fra tidligere stunders afropop-dyrkelse mod et mere varieret, tidløst og klassisk udtryk. ‘Step’ er lige dele øjeblikkeligt catchy hooklines og sofistikeret kammerpop, hvor Ezra Koenig atter understreger sin position som gudsbenådet lyriker med et væld af referencer til såvel eksotiske lokaliteter, mytiske figurer og andre musikanter på tværs af tidslinjer.

Bandets multiinstrumentale ankermand Rostam Batmanglij lagde smækre flader af klaver, cembalo og sfæriske synthklange, og skabte sammen med producer Ariel Rechtshaid subtile lag og detaljer, som konstant pirrer nysgerrigheden og bevirker, at man kan gå opdagelse i ‘Step’ igen og igen.

Læs også: Årets bedste sange: Top 25-11

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af