Black Lips annoncerer nyt album

Black Lips annoncerer nyt album

Så skulle det endelig ske, at rockkvartetten fra Atlanta står klar med efterfølgeren til 2011-pladen ‘Arabia Mountain’. Det nye album er døbt ‘Underneath the Rainbow’ og rammer os den 17. marts via Vice Records.

‘Underneath the Rainbow’ bliver dermed Black Lips’ syvende studiealbum, og er delvist blevet indspillet i Nashville i selskab med The Black Keys’ Patrick Carney. Yderligere indspilninger er fundet sted i New York sammen med Tom Brenneck fra The Budo Band, som også har sat sit præg på den nye plade, der har hentet inspiration i countrymusikken.

Læs anmeldelsen: Black Lips ‘Arabia Mountain’

I samme håndevending som annonceringen af den nye plade har roc-truppen således også løftet sløret for tracklisten. På bedste rock’n’roll-manér har numrene på den nye plade naturligvis taget navn efter heftige episoder og uheld medlemmerne har taget del i. Tracket ‘Smiling’ skulle eftersigende handle om bassist Jared Swilleys kortvarige fængselsophold sidste år, hvor ‘Boys in the Wood’ handler om at tage stoffer og drikke gin i et karbad.

Black Lips ‘Underneath the Rainbow’
1. ‘Drive By Buddy’
2. ‘Smiling’
3. ‘Make You Mine’
4. ‘Funny’
5. ‘Dorner Party’
6. ‘Justice After All’
7. ‘Boys in the Wood’
8. ‘Waiting’
9. ‘Do the Vibrate’
10. ‘I Don’t Wanna Go Home’
11. ‘Dandelion Dust’
12. ‘Dog Years’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af