Her er ugens 10 fedeste fester

Julestemningen spreder sig! Vi guider til ugens bedste festtilbud i decembernatten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vice og WiMP præsenterer Specktors og Linkoban
Den danske udgave af magasinet Vice vil, i samarbejde med streamingtjenesten WiMP, servere intet mindre 20 gratis live-oplevelser i løbet af det kommende år. Denne torsdag indtager de to værter derfor Pumpehuset med deres Live Sessions #1 med et feststemt line-up bestående af Specktors, Linkoban, Fortress, Eloq og Unkwon. Fem danske navne der vil kaste med alt fra hårdkogt grime, hård rock til tunge beats efter det fremmødte publikum.

Vice x WiMP Live Session #1
Torsdag den 12. december
Pumpehuset, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rendyrket techno på Culture Box
Tilbage i oktober tog Korridor hul på den første del af deres Vault Series, hvor den mystiske Subjected åbnede ballet. Denne fredag er det Mørbeck, der lægger Culture Box’ sorte boks ned med bankende bas og forvredne, kreative lydformationer, og vil man have flere tyske toner, kan man ligeledes nyde godt af Marlon & Karxman og Phillip Meyer.

Korridor presents Vault Sessions #2
Fredag den 13. december
Culture Box, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rockens undergrund
Skal der være smæk på weekenden, kan den passende indledes på Ydre Nørrebro. Her lokker Lygten Station med billig bar og de uhyre interessante Gäy, der gør mere og mere væsen af sig med deres punkede new wave. Aftenen byder ligeledes på Communions, der netop har skabt opmærksomhed med singlen ’Cobblestones’, Egtvedpigen, Use.Less og selvfølgelig dj’s.

Kavorka: Gäy + Communions + Egtvedpigen + Use.Less
Fredag den 13. december
Lygten Station, København NV
Læs mere om arrangementet på Facebook

 SuperhoeSuperhoe med JKamata og Tim Driver
Der er ikke meget julestemning at spore hos Superhoe, der i denne uge byder indenfor til fest nummer fem på Jolene i Kødbyen. Her vil navne som Jkamata, Klaus Boss, Tim Driver og Inspekta Scratch uddelegere hårdtslående toner fra pulten, der med garanti vil få festgængerne til at glemme alt om højtidens julelir og gaveræs. I hvert fald for en stund.

Superhoe #5
Fredag den 13. december
Jolene, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop-legender kigger forbi Nørrebro
Den New York-baserede hiphop-gruppe The Beatnuts aflægger fredag Rust et visit, hvilket selvfølgelig også skal gå ned med et efterfølgende afterparty. Her kan man nyde et mere end tre timer langt show med amerikanske Temu, J-Spliff fra Majors, Blacc El, Nappion samt en endnu ikke offentliggjort special guest performance.

The Beatnuts + afterparty
Fredag den 13. januar
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Detroit-legende besøger Harvey
På fredag slår Harvey’s Kartel dørene op for en fyrig aften. Klubben får nemlig fornemt besøg af veteranen Dj Rolando, der henter inspiration fra traditionel mexicansk musik og hiphop ind i sin Detroit-techno. Derudover vil du også blive forkælet af de danske navne Tine Valentin, Asmus Odsat og Jonas Rotne.

Harvey’s Kartel x Dj Rolando
Fredag den 13. december
Harvey, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Eloq og Slowolf giver natkoncerter
Ideal Bar kommer til at syde i de sene nattetimer, når Eloq og Slowolf som en oplagt efterfest til Ukendt Kunstners koncert i Lille Vega går sammen om en dobbeltkoncert. Forvent en bred blanding af alt fra trap og dubstep til pop og hiphop. Her er det vist meningen, at det skal stikke af.

Eloq + Slowolf
Lørdag den 14. december
Ideal Bar, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sprudlende lørdagsprogram på Bakken
Bakken får lørdag fornemt besøg af den britiske sangerinde C.A.R, der vil fyre op under sin æstetiske electro, mens også danske Devon Seven kigger forbi til et live-set. Og så er dj-line-uppet desuden yderst habilt med Kim Las, Esben Weile Kjær, Jack Name og Emma Acs, der sørger for toner hele natten.

NOBODY presents: C.A.R. + Devon Seven
Lørdag den 14. december
Bakken, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beat Me syder igen
Beat Me er netop kommet sig over deres mini-jubilæum, før de nu er på banen igen. De tyske dj’s Max Farlana og uwe Eichhorn kigger forbi med intense sets, mens der er dansk support fra navne som Christian Nielsen, Steffen H. Rexie Lex & Hasna Eggers og Clyde Drexler.

Beat Me #26
Lørdag den 14. december
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fødselsdag til RubA’Dub
Traditionen tro slår Stengade dørene op på søndag for dem, der ikke er færdige med at feste. Aftenen er sågar en fødselsdags fest for JG og J.J. Wild, hvorfor man naturligvis kan få sin dancehall på med tunes serveret af navne som TopGunn, Dunza, Eloq og Dixone.

RubA’Dub Sundays
Søndag den 15. december
Spillestedet Stengade, København N
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Året der gik: De 10 største beefs

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af