Turboweekend indtager bryghus til Frost

Turboweekend indtager bryghus til Frost
Foto: Betina Garcia

Den københavnske festival Frost, der gavmildt arrangerer et væld af koncerter i hovedstaden i vinterens sidste måned, har for vane at droppe de etablerede spillesteder til fordel for uventede locations.

Arrangørerne har allerede annonceret, at Erlend Øye vil indtage en nedlagt svømmehal i Dragør, og nu har de fået lov at slå dørene op til Chr. IV’s Bryghus, der ellers normalt ikke er åbent for offentligheden. Her vil The Mountains og Turboweekend, henholdsvis den 21. og 22. februar, spille to koncerter hver.

Imens Turboweekend må siges at være et etableret navn, er The Mountains nok en ukendt størrelse for de fleste. Bag navnet gemmer sig dog rutinerede kræfter i form af Michael Møller og tvillingerne Frederik og Fridolin Nordsø, der også slår deres folder The William Blakes. Trioen udsendte i sommer deres storladne debutsingle og forventer at følge det op med et album til marts. Koncerten under Frost bliver deres første.

Læs også: Hør The Mountains’ debutsingle

Chr. IV’s Bryghus er i øvrigt ikke isoleret efter moderne standarder, så husk varmt tøj.

The Mountains
21. februar, kl. 19.45 og 21.45
Chr. IV’s Bryghus, Kbh. K

Billetpris: 145 kr. + gebyr (køb HER)

Turboweekend
22. februar, kl. 19.45 og 21.45
Chr. IV’s Bryghus, Kbh. K
Billetpris: 175 kr. + gebyr (køb HER)

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af